Landboere snydt af jysk elselskab (opdateret)

MidtVest Bredbånd havde en vision om at brede fibernettet ud til alle ude på landet. Nu har firmaet ændret strategien og valgt at satse på byområderne først.

MidtVest Bredbånd A/S, ejet af af syv midt- og vestjyske el-selskaber, deriblandt Ringkøbing Amts Højspændingsforsyning, havde lovet en række mindre bysamfund på landet, at de skulle have fibernet, hvis tilslutningen var høj nok. Derfor har en række 'ambassadører' arbejdet frivilligt for at skaffe potentielle kunder til fibernettet.

Det har været en succeshistorie, og mange steder har tilslutningen været langt over 50 procent. Alligevel valgte MidtVest Bredbånd for et par måneder siden at ændre strategi. Nu er det lige pludselig ikke længere "rentabelt" at trække fiberkablet ud til yderområderne. Og det er der adskillige gode borgere, der mildest talt er godt gale i skralden over.

Nu er jyder jo per definition sindige mennesker, men det ord, der går mest igen i de henvendelser redaktionen har modtaget om sagen, er "røvrendt".

Medlem af Landdistriktrådet, Erik Poulsen fra Stadil, er en af de vrede landboere:

»Vi blev lovet fibernet af MidtVest, hvis man opnåede en vis tilslutning, og vi har knoklet rundt for at skaffe dette. I Vedersø havde de ikke mindre end 72 procent, dersagde 'ja' til fiber og jeg regner da med vi ville opnå nogenlunde det samme. Men lige pludselig ændrer MidtVest strategi og fokuserer på byområderne,« siger han til ComON.

»Det er ikke engang, fordi vi bor langt ude på landet. Kun fire kilometer herfra i Vedersø er der allerede trukket fiber, så jeg kan ikke forstå, det skulle være så svært. Vi har endda tilbudt at grave kablerne ned selv. Vi har jo ingen fortove her i Stadil, kun jord, og masser af beboerne har en gravemaskine. Nu mister MidtVest chancen for monopol, fordi folk taber tålmodigheden og opretter Skyline eller TDC abonnementer i stedet. Og så går der endnu længere tid, inden vi får det fibernet, vi var blevet lovet«, slutter en frustreret Erik Poulsen.

Til det kommenterer marketingschef Per Tornvig fra MidtVest Bredbåd:

»Det er helt klart uheldigt, at nogen har forventninger til os, som vi ikke kan indfri lige nu. Vores mål er at tilbyde fiberbredbånd til alle i vores område i løbet af en årrække. Den strategi har vi ikke ændret,« siger han og fortsætter:

»I 2008 har vi - i modsætning til tidligere - først og fremmest fokus på byområderne, fordi det er billigere at komme her end i landområderne og de helt små byer. Det er selvfølgelig ikke godt nyt, hvis man bor i et mindre bysamfund, men sådan er prioriteringerne i år«, fortsætter Per Tornvig.

»Helt konkret i Stadil har vi aldrig meldt noget tal ud. Men vi glæder os over den store interesse og til at vende tilbage så hurtigt, som det nu er muligt«.

Den udlægning er Erik Poulsen absolut ikke enig i. Han bryder sig ikke om de svulstige udtryk som "røvrendt" og "snydt", men mener ubetinget, at der er tale om et decideret løftebrud fra MidtVest Bredbånds side.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis