200 mio. kr. til forskere og it-sikkerhed

200 millioner kroner til blandt andet mere end 100 nye forsker-stipendier og forskning i it-sikkerhed. Det er nogle af hovedelementerne i en aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti.

Regeringen har længe fået på puklen for ikke at gøre nok for at støtte forskningen. Det skal der nu rettes op på. Tirsdag indgik regeringen således en aftale med Dansk Folkeparti om blandt andet at uddanne mere end 100 nye forskere og forske i it-sikkerhed.

Finansieringen af aftalen kommer fra den forskningsreserve på 200 millioner kroner, som er afsat på dette års finanslov.

Aftalen reserverer 150 mio. kr. til forskeruddannelse og indebærer, at der kan uddannes ca. 110 flere forskere med ph.d.-stipendier.

Der er endvidere afsat 25 mio. kr. til Danmarks Grundforskningsfond, 15 mio.
kr. til flere erhvervs-ph.d.'ere og 10 mio. kr. til et nyt forskningsprogram om borgernes it-sikkerhed.

»Med aftalen styrker vi både grundforskningen, erhvervs-ph.d.-ordningen og forskeruddannelsen, og samtidig sætter vi fokus på et meget sårbart punkt i informationssamfundet, borgernes it-sikkerhed,« siger videnskabsminister Helge Sander.

De 15 mio. kr. til erhvervs-ph.d.-ordningen ydes som tilskud til forskeruddannelsesforløb, der gennemføres i regi af en privat virksomhed, mens ph.d.-stipendierne primært uddeles til universiteternes forskerskoler.

De ti mio. kr. til forskningsprojekter inden for temaet borgernes it-sikkerhed skal udmøntes af Det Strategiske Forskningsråd. Projekterne skal sætte fokus på borgernes mulighed for at overskue og agere på sikkerhedsproblemer i relation til informations- og kommunikationsteknologi.

Aftalen skal udmøntes gennem fremsendelse af et aktstykke til behandling i Folketingets Finansudvalg, hvilket forventes at ske om tre-fire uger.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere