Phisher anholdt i Horsens

Politiet i Horsens har anholdt en 21-årig russer, der mistænkes for at være mellemmand i et phishing-netværk. Eksperter advarer mod at lade sig lokke med løfter om let tjente penge.

En 21-årig russer blev onsdag anholdt i Nordea på Rådhustorvet i Horsens. Han havde netop hævet 10.000 kroner på sin konto, og dagen inden havde han hævet 18.000 kroner. Politiet mistænker ham for at være mellemmand i et phishing-netværk, også kaldet et »muldyr«, som hjælper bagmændene med at føre penge ud af landet. Det fortæller P4 Østjylland.

Anholdelsen får nu danske sikkerheds-eksperter til at advare internet-brugere mod at lade sig friste til at fungere som muldyr for kriminelle bander. Muldyr bliver typisk rekrutteret gennem spam-kampagner, hvor der lokkes med let tjente penge.

Muldyret bliver bedt om at modtage penge på sin private bankkonto og for ulejligheden indkassere et beskedent provenu på ca. 10-15 procent. Men hvad muldyret ikke får at vide er, at pengene stammer fra en hacket netbankkunde, som uden ejerens samtykke eller viden er blevet overført til muldyrets konto. Dermed medvirker muldyret aktivt i en strafbar handling, fortæller sikkerhedsfirmaet CSIS.

Problemet for hackerne er, at penge normalt ikke kan overføres til udlandet via en netbank. Derfor har de brug for almindelige mennesker, der kan fungere som mellemled.

De penge der modtages på muldyrets konto skal hæves i kontanter og overføres via eksempelvis Western Union eller Money Gram. På den måde kan de it-kriminelle hente pengene, mens muldyret står tilbage med et alvorligt forklaringsproblem.

CSIS fortæller at der er flere retssager på vej mod almindelige mennesker, som har ladet sig lokke til at fungere som muldyr.

Firmaet opfordrer både private brugere og virksomheder, der modtager denne type lokke-mails, til at videresende dem til mule@csis.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere