Artikel top billede

Se de vigtigste CES-nyheder

Tablet-take-away, nytænkende gamer-laptop og sexet Macbook Air-killer med Core i5.

Efter strømmen af hardware-nyheder og spændende lanceringer fra forbrugerlektronikmessen i Las Vegas, kan man med god ret spørge sig selv, hvad man har misset ved ikke at været med på det glirtrende gadget-cirkus, som CES er.

Svaret får du her.

På messens sidste dag kårede flere journalister det mest interessante produkt i dysten "Last Gadget Standing". Ved en online-afstemning blev ebogslæseren

Nook Color

kåret som vinder, men jurymedlemmerne pegede på en anden vinder. Skribenterne var mest begejstrede for

Acers Iconia

, der ikke kan finde ud af, om den vil være en bærbar eller en tablet.  Blandt de andre nominerede var også 

Looxcie

, der er et kombineret headset og videooptager, og de interaktive

Sifteo Cubes

, der er interaktive digitale puslespil. 

 

Tabletter en masse

Tablet-pc'er på forhånd var ventet at blive gennemgående tema - og strømmen af Andoid_baserede tablet-pc'er var da også stor, selvom der ikke "tablet" over det hele på CES.

Motorola har været med til at sætte sit tydelige præg på årets messe. I vores gennemgang af fem tablets var også Motorolas Xoom med på listen. Den er blevet udråbt til messens bedste tablet. En lignende hæder tilfaldt Motorolas Atrix 4G-telefon, som har fået prædikatet årets smartphone. Du kan se en kort præsentation her under.

 


Telefonen skiller sig ud med sin dock, som kan transformere telefonen om til en bærbar computer. Atrix 4G har en dual-core processor på 1GHz.

 

Artiklen fortsættes på næste side

Side 2 Lækre laptops

 

 

Lækre laptops

Når det gælder traditionelle laptops blev CES præget af Intels nye chip-generation Sandy Bridge, og AMDs tilsvarende Fusion CPU-teknologi, der begge lover forbedret grafikydelse uden dedikeret grafikkort. Læs mere om Comons dækning af Sandy Bridge her og her.

En af de første bærbare med AMD Fusion var HPs Pavilion dm1. Den lille 11 tommers maskine er allerede blev testet og klarer sig ifølge laptopmag ganske bravt når det gælder batteritid, men mindre imponerende når det gælder rå performance. 

Imponerende var til gengæld Samsungs Sandy Bridge-baserede designerbærbare Series 9. Sjældent er begrebet Macbook Air-killer blevet brugt så flittigt i omtalen af en ny Windows-bærbar.

Samsung 9 series, der kommer til marts, er svøbt i duraluminium og holder tykkelsen nede på 16,3 mm. Det er et par hår tyndere end den nyeste Macbook Air, der i både 11 og 13 tommer versioner fylder hele 17 mm det tykkeste sted.

Drabet fortsætter, når det gælder vægt: Samsung 9 series vejer 1,31 kg – Macbook Air 13 tommer vejer 1,32 kg. Samsung’en har desuden den nyeste generation af Core i5 samt en SSD-disk på 128 Gb.

På ét kedeligt punkt matcher Samsung’en også sin sit æble-forbillede: Den kommer til at koste 1600 dollar hvilket nemt kommer til at give en dansk pris på et betydeligt stykke på den forkerte side af 10.000 kroner.

Et af de mange tech-sites, som er faldet i svime over computerens lækre tynde former, er Engadget, hvis video kan ses her.

Artiklen fortsættes på næste side

Side 3 Nytænkende bærbar

 

 

Switchblade var populær

Men én ting er at pakke eksisterende formater pænt ind i nye pæne klæder – noget andet er at udtænke visioner for helt nye formater.

Det sidste gjorde firmaet Razer et forsøg på med en prototype på en fremtidig spille-maskine og minilaptop ved navn Switchblade.

Maskinen er basalt set en (meget) lille Windows-baseret bærbar pc med syv tommer skærm og et specielt tastatur, hvor tasterne kan vise små skærmbilleder og skifte funktion fra spil til spil.

Programmerbare taster med et unikt diplay for hver tast er naturligvis set før – blandt andet i det kostbare Optimus keyboard - men Switchblade har den plads- og omkostnings-besparende finesse, at der ligger én stor skærm nedenunder tasterne.

Fint ser det ud på fotos, og spilfolket vil tydeligvis kunne værdsætte en World of Warcrafts-version. Men har det programmerbare tastur virkeligt så meget nyt at komme med i denne tablet-tid? I princippet ville Switchbladens lille tastatur kunne fungere fint til det meste software, selvom hovedsigtet synes at være spil.

Drivkraften i prototypen var en ikke nærmere angivet Intel Atom CPU, men der var ikke mange detaljer om hvilken grafikmotor, der tænkes at skulle drive værket.

Ikke desto mindre lod så mange sig imponere af produktet, at Razer Switchblade af techsitet Cnets læsere blev kåret som det bedste produkt på CES 2011.

Hvornår den visionære og programerbare minibærbare kunne dukke op står endnu uklart, men firmaet bag lover, at den kommer ”snart.” 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere