Hans Moravec er robotforsker på Carnegie Mellon University i USA. Han er også forfatter til bogen "Mind Children" og er nu aktuel med sin seneste bog " Robot: Mere Machine to Transcendent Mind" (tidligere anmeldt her i ComON). I bogen gennemgår han den hidtidige udvikling inden for robotteknologien og spår, at vi snart vil se intelligente robotter. I løbet af ca. 50 år forventer han, at de vil have overtaget magten, en udvikling som han mener er uundgåelig.
Hvis man vil følge med i Hans Moravecs arbejde, kan det gøres på hans hjemmeside.
ComON: Hvorfor koncentrerer du dit arbejde om robotter? Hvad er det der fascinerer dig ved dem?
HM: Jeg har været interesseret i ideen om at liv og intelligens kan opstå af at samle livløse materialer siden jeg var fire, da min far hjalp mig med at bygge en "dansende mand" ved at bruge dele fra et mekanisk byggesæt. Når man drejede en krank, fik en knast (på et hjul) indeni en kasse en "stick-man" med løse arm og ben til at bevæge sig op og ned mens den drejer. Da jeg var ti, byggede jeg en robot ud af blikdåser og elektriske dele fra legetøj, der var gået i stykker. En motor bevægede armene op og ned og øjnene lyste op.
Da jeg var 14, byggede jeg en robot-skildpadde, som blev tiltrukket af lys og bevægede sig væk fra berøring, og året efter byggede jeg delvist en programmeret robot-arm. I de følgende år designede jeg en kryds-og-bolle-maskine og en programmérbar computer, og begyndte at bygge dem, men brugte i stedet snart det meste af min tid på at programmere rigtige computere i college. Jeg skrev programmer, der lærte og udviklede simple adfærdsmønstre, alt sammen med henblik på at lave hjerner til robotter. Jeg byggede og programmerede små robotter til min kandidatgrad og en stor robot, der kunne navigere igennem en forhindringsbane ved hjælp af et kamera-øje og en computer-hjerne anbragt et andet sted til min Ph.D. i 1979.
Nu, hvor jeg har arbejdet i samme retning i 20 år, føler jeg at både computerstyrken og vores teknik er parat til at lave de første mobile robotter, som er kloge nok (med hjerner som en lillebitte fisk) til at have et massemarked, for eksempel når det gælder arbejde såsom budbringeropgaver og gulvvask. Man kan måske allerede se sådanne robotter i hverdagslivet efter 2005.
ComON: I din seneste bog "Robot: Mere Machine to Transcendent Mind" forudsiger du, at udviklingen af robotter vil være hurtig og at udviklingen af robotter for hvert tiår fra nu vil tage et kæmpe spring fremad. Er der ikke noget, der kan komme i vejen for den udvikling?
HM: Det håber jeg ikke. Det vil forudsætte en stor katastrofe at sænke farten på det, som jeg anser for at være en naturlig evolution i vores kultur.
ComON: I din nyeste bog skriver du at udviklingen af robotter er uundgåelig. Hvorfor er den det?
HM: Maskiner har cirka fulgt vores evolutionære bane, men omkring 10 millioner gange så hurtigt. Intelligent design såvel som "trial and error" og økonomisk konkurrence spiller den rolle, som mutationer og naturlig udvælgelse spillede i den biologiske evolution. For 50 år siden havde de mest komplicerede maskiner "hjerner" så simple som de mest avancerede biologiske organismer (de encellede) havde for 1000 millioner år siden. I dag er den mentale kompleksitet i de mest avancerede maskiner sammenlignelig med små hvirveldyr, som ikke opstod før for omkring 500 millioner år siden. Teknologisk udvikling har tilbagelagt halvdelen af distancen mellem robot og menneskelig intelligens på de 50 år, og de avancerer hurtigere end nogensinde før. De vil nemt tilbagelægge den resterende afstand i løbet af de næste 50 år, formentlig tidligere.
ComON: Hvordan vil du definere et menneske i modsætning til en robot? Er der nogle grundlæggende forskelle eller er forskellen at mennesket er biologisk og robotten en maskine?
HM: Jeg tror, at forskellen mellem biologiske mennesker og intelligente maskiner vil blive stadig mindre udpræget, efterhånden som medicinske fremskridt erstatter stadig flere biologiske organer med kunstige erstatninger, og maskiner får flere karakteristika såsom intelligens, vækst og reproduktion som vi associerer med biologi. Til sidst vil vi måske være i stand til at overflytte processer fra vores hjerne til simulerede nervesystemer. I dag kopieres biologiske kroppe ved hjælp af informationsbæreren DNA, mens maskiner kopieres ved hjælp af informationsbærere som "computer-diske". Men informationen i DNA bliver kopieret til og fra "computer-diske" i molekulær-biologiske laboratorier, så der er ikke længere nogen absolut forskel. En eller anden dag i en snarlig fremtid kan vi udvælge vores biologiske børns træk på computeren, ligesom vi i dag designer maskiner.
ComON: Hvordan vil du have det med at få din bevidsthed downloadet og din krop destrueret?
HM: På trods af at jeg tror at downloading vil være teknisk mulig og at man kan lave mange store forbedringer af bevidsthed og krop, når man først er downloadet, så vil resultatet stadig være andenrangs sammenlignet med en intelligent robot, der er godt designet fra bunden af. Det ville være som at tage en oksekære og erstatte oksen med en motor, træhjulene med gummidæk og chassiet med stålrør. Resultatet ville virke bedre end den oprindelige vogn, men den ville stadig værre temmelig inferiør i forhold til en godt designet bil eller lastbil. Så jeg vil hellere overlade verden til en ny generation af veldesignede robotbørn end at satse på downloadede mennesker, hvis bevidsthed er baseret på en kerne af instinkter formet af livet i Jernalderen.
ComON: Er der noget du vil savne, hvis du skulle lade kroppen bag dig?
HM: Kun formål. Jeg tror, at en simuleret krop ville være bedre på enhver måde end den originale. Hvis der er noget, som du ikke kan lide eller savner, så kan man nemt ændre det eller tilføje det. Men rene robot-kroppe og robot-bevidstheder ville være endnu mere effektive uden at have gamle menneskelige personligheder som bagage. En gang, når verden kører godt i hænderne på robotter, vil min bedste mulighed være at blive lagt i en passiv langtidsopbevaring i et eller andet galaktisk bibliotek, og overlade verden til mere kompetente hænder.
ComON: Hvornår vil vi se de første fungerende robotter, der udfører grundlæggende almindelige opgaver, som en del af en normal husholdning?
HM: Vi vil først se en mere omfattende brug af intelligente robotter i industrien. Så tror jeg, at vi vil begynde at se praktiske, ret smarte små hjemmerobot-støvsugere kort efter år 2005, og mere avancerede robotter, nogle af dem med hænder, til transport og rengøring i de følgende år. De første almindeligt anvendelige robotter, som kan afvikle applikationsprogrammer til mange forskellige opgaver, vil vi se kort efter år 2010.
ComON: Har du nogen robotter i dit hjem?
HM: Kun stillestående såsom opvaskemaskiner, vaskemaskinner og programmérbar elektronik. Mobile robotter har ikke været praktiske. Vi har erfaret, at for at udføre de fleste opgaver er det nødvendigt, at robotterne kan opfatte og forstå deres omgivelser tre-dimensionelt for at være pålidelige nok til at være nyttige. Det kræver en computerkapacitet, som først nu er ved at være til rådighed.
ComON: Hvordan forestiller du dig dit liv, lad os sige 50 år fra nu?
HM: Mest sandsynligt vil jeg være død, men hvis ikke, forventer jeg at intelligente robotter vil støtte mig, både i økonomisk forstand og i det daglige. Verden vil forandre sig meget mere i de næste 50 år end den har gjort i de sidste 50 år.
ComON: Hvad arbejder du på i øjeblikket?
HM: Forskning hen imod kommercielle, intelligente, industrielle transport- og regøringsmaskiner, og endnu smartere støvsugere til almindelige husholdninger, og alt hvad der følger af det!
ComON: Hvis nogle af vore læsere læser dette interview eller har læst dine bøger og meget gerne vil arbejde med at udvikle robotter, hvad skal de så gøre? Er der en særlig uddannelse eller en del af forskningen, som de skal fokusere på?
HM: Der er ved at opstå universitetsprogrammer i robotteknologi, men området er stadig nyt og ved at etablere sig. Det vil få brug for input fra næsten alle områder. Først og fremmest skal robotterne selvfølgelig bygges og have en grundlæggende programmering, så datalogi og ingeniørkundskaber er brugbare. Men efterhånden som de bliver mere almindelige vil designere, psykologer og folk med viden om applikationer blive stadigt mere vigtige. Efter år 2010 vil en ekspert blive nødt til at skrive applikationsprogrammer for hver enkelt opgave, som vi vil have robotten til at udføre og temmelig snart vil dét være næsten ethvert område af menneskelig aktivitet og videre endnu!
