Artikel top billede

Pennie, Kevin (I midten) og Luke i selskab med de hårdtarbejdende Tinkas, der kun spiser blåbær.

Nyt dansk spilunivers vil tænde dine børns kreativitet - også når computeren er slukket

Et internationalt spileventyr er under opsejling i en kælder i Charlottenlund.

Mælkekartoner, kapsler og ni centimeter høje figurer er nogle af ingredienserne i et nyt dansk online spilunivers, der oplever
international interesse i øjeblikket.

Men hvis du ikke selv har hørt om eventyrverdenen Tinkatolli og de blåbærspisende indbyggere, de såkaldte Tinkas, så er det ikke så mærkeligt.
De tre idémagere med base i Danmark, der begyndte at arbejde med spillet i 2007, har nemlig bevidst forsøgt at holde sig uden for omverdenens søgelys, indtil produktet havde en tilfredsstillende kvalitet.

Den milepæl er nu nået.

Det seneste halve år har en lukket beta skaffet Tinkatolli tusindvis af fans og brugere i over 100 lande, og i begyndelsen af juli skaffede
firmaet 150.000 kroner via tjenesten Kickstarter, hvor enkeltpersoner kan bidrage til at finansiere nye kreative projekter.

“Det har været en vild god oplevelse at bruge Kickstarter. Det var oplagt at bruge for os. Vi går snart i åben beta, men der går jo et
stykke tid, før forretningen begynder at rulle, så det er en mulighed for os for at hente lidt penge og give brugerne en følelse af
ejerskab,” fortæller Pennie Sølbeck, der er en af de tre stiftere.

Bidragere på Kickstarter fik en forudbetalt adgang til Tinkatolli, der er en abonnementstjeneste.


Aktivitet på begge sider af skærmen

Tinkatolli er et online multiplayerunivers for børn mellem 6 og 15 år. Man kan blandt andet løse gåder, bygge, samle, spille mini-spil, eller snakke med andre, men den helt store forskel fra andre lignende universer er, at Tinkatolli også opfordrer børnene til at bruge deres kreativitet. Offline.

De tre stiftere har nemlig én ting til fælles. De er forældre.“Tinkatolli er jo egentlig et oplevelsespil med læringsværdi, som vi har forsøgt at lave anderledes. Desvære har læringsspil en tendens til at fokusere mest på læringsvædi frem for at være sjovt. Nogen spil er åbenlyst lavet for at imponere forældre, fordi det er dem, der sidder med pengene. Andre spil er populære hos børn, men forældrene synes ikke om dem. Det må kunne lade sig gøre at lave noget, der både er populært blandt børn og forældre. Første krav er, det skal være sjovt. For det er når man hygger sig, at man lærer bedst,” siger Pennie
Sølbeck.

For at forstå sammenspillet mellem online og offline kræver det en forståelse af spiluniverset.

Spillet foregår på øgruppen Tinkatolli, hvor de ni centimeter høje Tinkas bor. Hver dag skylder der affald op på stranden, men Tinkaerne betragter det ikke som skrald. De ser det som byggelodser, som de kan bygge med.Det samme kan børnene. Børnene kan samle møbler til deres avatarer inde i spillet eller de kan bygge ting i virkeligheden. For eksempel
en stol lavet af en toiletrulle og en kapsel og uploade billedet. De bedste projekter bliver så digitaliseret, så andre børn kan bygge dem
inde i spillet (Se eksempler i billedgalleriet øverst). 

“En ting, vi håber skinner igennem med projektet, er “kreativitet”. Vi giver børnene mulighed for være så kreative som muligt. Kreativitet er
en af de største skills at have, og det er ufatteligt vigtigt for fremtiden,” siger Pennie Sølbeck.
Spillet er bygget omkring fire søjler: "Move", "Make", "Give" og "Think". Det er de elementer, der er med til at skubbe til børnenes kreativitet på den anden side af computeren.

"Think" dækker for eksempel over lektier. Når børnene har lavet dem, kan det veksles til points i spillet. På samme måde kan de tjene
points i "Move" ved at holde en pause og lave armbøjninger. I "Give"-kategorien kan man for eksempel få points i sin scrapbook for at hjælpe sine forældre med at rydde op."Vi har prøvet at gøre det meget åbent. Spil er jo ofte bygget mere linært op. Det var selvfølgeligt lidt risikabelt at gøre det på den måde, for ingen vidste, om børnene overhovedet gad at bidrage. Men det er helt fantastisk, hvad de kommer med hver dag," siger Pennie Sølbeck om de foreløbige erfaringer.

Men er det ikke nemt at snyde?

"Jo selvfølgelig. Man kan snyde lige så meget, som man kan i andre spil, hvor der er så meget frihed, og det var også en af vores store bekymringer i starten, men du vil blive overrasket over at se, hvor seriøst børnene tager spillet, og hvor stolte de er over deres scrapbooks,"siger Pennie Sølbeck.

"Vores erfaringer siger os, at tallet er endnu højere, men lad os nu bare sige, at kun 30 procent af børnene rent faktisk laver deres offline-aktiviteter korrekt, så er det trods alt 30 procent mere end, når de spiller et normalt computerspil. Det har jeg det helt fint med."


Dansk base - internationalt publikum

Det er en tilsnigelse at kalde Tinkatolli et 100 procent dansk projekt.

Iværksætterfirmaet har godt nok adresse i en kælder i Charlottenlund, men hele holdet har udenlandske aner.

Amerikanske Kevin McLean er underviser på IT Universitet og dansk gift. Canadiske Luke Séguin-Magee er svensk gift og holdets backend-programmør, Konrad Bajtyngier, kommer fra Polen.
Det mest danske islæt er Pennie Sølbeck, der er født i Danmark, men har levet det meste af sit liv i Australien.

Der er i øjeblikket flest brugere af Tinkatolli fra USA, England, Canada og Australien. Tinkatolli er også lavet til et internationalt
publikum, men dele af spillet er oversat til dansk, svensk og norsk. Spillet er stadig i lukket beta, men der lukkes løbende børn indenfor. I mellemtiden kan alle få en smagsprøve ved at lege med den såkaldte TinkaMaker.

Tinkatolli fik støtte af Nordic Game Program i 2007.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere