Artikel top billede

Gratis software til dissidenter

Nu kan politiske dissidenter og uafhængige medier i flere diktatur-stater få gratis software fra Microsoft.

Softwaregiganten Microsoft har nu udvidet sit tilbud om gratis softwarelicenser til at omfatte mere end en halv million organisationer, uafhængige medier og andre NGO'er (ikke-statslige organisationer) i 12 lande med politisk undertrykkelse. Det skriver New York Times.

Det hele startede med en historie i samme avis om, at Rusland har brugt jagten på piratkopier som undskyldning for at beslaglægge computere hos systemkritikere. Microsoft har angiveligt ydet bistand i større omfang til myndighederne og ligefrem hjulpet dem med at slå ned på oppositions-grupperne.

Det fik Microsoft til at reagere omgående og love, at NGO'er i Rusland fremover får en gratis licens til at bruge softwarefirmaets programmer. Dermed kan myndighederne altså ikke længere anklage dem for at piratkopiere softwarefirmaets produkter.

Licensen gælder for alle de programmer, som NGO'erne allerede har installeret, og forvandler altså med ét slag mulige piratkopier til lovlige programmer.

Microsoft har nu udvidet dette tilbud til at omfatte otte tidligere Sovjet-republikker – Armenien, Aserbadsjan, Hviderusland, Kasachstan, Tadjikistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Usbekistan – samt Kina, Malaysia og Vietnam.

Fælles for alle landene er, at den politiske opposition har det svært, og Microsoft fortæller at man overvejer at tilføje flere lande.

Men fælles for alle de nævnte lande er også, at piratkopiering i forvejen er meget udbredt – så Microsoft kommer næppe til at miste mange indtægter ved at forære sin software væk gratis.

Softwarefirmaet fastholder, at man blot ønsker at forhindre at piratkopiering bliver brugt som en undskyldning til at beslaglægge computere hos systemkritikere og uafhængige medier. I Kirgisistan har politiet angiveligt sidste år gennemført en ransagning efter piratkopieret Microsoft-software hos en uafhængig tv-station.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere