Xbox Live starter til november

Microsoft fortæller at Xbox Live går i luften den 15. november.

Næsten præcis et år efter lanceringen af Xbox-konsollen kommer den længe ventede online-udvidelse, Xbox Live, som skal gøre det muligt for Xbox-ejere at spille mod hinanden over bredbåndsforbindelser.

Xbox Live bliver lanceret den 15. november, fortæller Microsoft. Startpakken til 50 dollar omfatter et headset med mikrofon, et års abonnement og software, som sørger for at konsollen kan tilsluttes til en eksisterende internet-forbindelse.

Microsoft vil investere mindst to milliarder dollar i udbygningen af Xbox Live netværket i de kommende år. Softwarefirmaet har tidligere forudsagt, at alle vigtige spil bliver udstyret med online-understøttelse inden længe.

Rivalen Sony's online-tjeneste starter næsten to måneder tidligere, den 27. august. Fra denne dato kan man købe en netværksadapter til PlayStation 2, som kan bruges til at tilslutte konsollen til en bredbånds- eller dialup-forbindelse.

I modsætning til Microsoft har Sony altså valgt at understøtte langsomme modem-forbindelser, og Sony overlader det til spilfirmaerne at bygge en backend-infrastruktur med spilservere, mens Sony kun leverer den nødvendige software.

Xbox Live er til gengæld et lukket netværk, hvor Microsoft til enhver tid har den fulde kontrol med systemet og de spil, som kan afvikles.

Microsoft regner med at kunne tilbyde 50 spil gennem Xbox Live før slutningen af 2003, og softwarefirmaet forventer at mindst 100.000 spillere vil tegne et abonnement inden dette tidspunkt.

(Kilde: CNET)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel