Danske CMS-kunder er vilde med open source

Fremgangen for open source CMS i Danmark er så massiv, at der kan opstå mangel på udviklere.

I går skrottede Berlingske.dk sit gamle CMS og tændte for et nyt, der er baseret på open source-systemet Drupal.

Hjemmesidesystemet er yderst forretningskritisk for et stort mediehus som Berlingske, og det er derfor en god skalp for Drupal-community’et. Men Berlingskes hovedside er blot en af mange milepæle for Drupal. Tidligere har avisen Information, forlaget Bonnier og andre store sites også taget skridtet. Samme store spillere har det åbne danske Typo3 sikret sig med Justitsministeriet og Topdanmarks hjemmesider.

»Mange af de store virksomheder kommer med systemer, som er specielt udviklet af et firma, og som andre firmaer ikke kan udvikle videre på. Når de på den måde har brændt fingrene, så vil de have noget, hvor de er sikret, at andre kan arbejde videre med koden,« fortæller systemudvikler Jannik Nilsson hos Bysted.dk, som blandt andet laver uvildigt CMS-rådgivning.

Ifølge Bysted er det ikke bare det php-baserede Drupal men også Typo3 og det .net-baserede Umbraco, der løber med opmærksomheden i øjeblikket.

»Men jeg tror også, at det har noget at gøre med, at det er et buzzword i øjeblikket. Så der sidder nogen it-chefer rundt omkring, som synes, at det lyder lidt lækkert. Vi bliver tit ringet op af kunder, hvor det er tydeligt, at det er lige meget, hvilket system det er, bare det er open source. Og så er det måske, at begejstringen kammer over,« siger Jannik Nilsson.

Vi drukner
Men fremgangen betyder også, at udviklere med speciale og interesse for de åbne systemer er i høj kurs pt.

»Alle firmaer, jeg taler med, skriger efter kodere. Så på en måde er det jo en guldgrube for php-folk i øjeblikket, så jeg fatter ikke, at der ikke er flere, der kaster sig over det,« siger bestyrelsesmedlem i Drupal Danmark Morten Birch Heide-Jørgensen.

»Hvis vi ikke snart får flere folk med forstand på Drupal. Så kommer der jo en situation, hvor firmaer, der leder efter CMS, siger: ”jamen, hvis vi skal kæmpe for at finde udviklere, så vil vi hellere vælge et andet system”. Og det er selvfølgelig et problem,« siger Morten Birch Heide-Jørgensen , der selv er selvstændig frontend-udvikler med firmaet geek Röyale.

Men manglen på folk arbejder Drupal-miljøet selv for at modvirke på flere fronter. I øjeblikket kæmper Danmark mod Berlin og London om at holde en af de globale Drupal-konferencer i enten 2010 eller 2011. Det kunne potentielt trække 1.200 til 1.400 Drupal-kodehoveder til hovedstaden.

Generelt er Drupal-miljøet blevet mere professionaliseret, og Drupal Danmark forsøger nu at skabe en fødekæde, fortæller Morten Birch Heide-Jørgensen.

»Det, der er ved at ske nu, er jo at open source begynder at blive opfattet seriøst, og at vi ikke bare er ti nørder i en kælder. Men det skal vi også opdrage udviklerne til at forstå. Det er nu, at det her hippiegøgl skal blandes med iskold business,« siger den højtråbende indpisker, der er bedst kendt under synonymet Morten.dk.

I Drupal-lejren taler man ikke om Drupals fremgang som et buzzword. Morten Birch Heide-Jørgensen vil hellere kalde fremgangen for en koderevolution.

»Det er jo ikke noget vi har startet i Drupal. Det peger jo helt tilbage til det Typo3 og andre satte i gang. Nemlig firheden til at kode. For det er jo egentlig det, det handler om. At vi vænner folk til at bygge nogle elementer, som kan snakke sammen med andre, det giver magten tilbage til nørderne. For så får vi lov til at kode vores hjemmesider, som vi vil. Projektlederne blive tilfredse. Og firmaer tjener nogle penge. Det er i virkeligheden den hemmelige plan,« griner Morten.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere