S: Folketinget bestemmer mobil-binding

Socialdemokratiet blander sig nu i debatten om mobil-selskabers ret til at binde kunderne i et år.

Flere partier er tilsyneladende parate til at spænde ben for Konkurrencestyrelsen, der midt i september gav teleselskabet 3 lov til at binde kunderne i 12 måneder.

Selv om Konkurrencestyrelsens tilladelse udelukkende gælder binding til selve telefonen og ikke abonnementet, betyder ordningen, at telefonerne det første år kun fungerer sammen med et 3-abonnement og dermed er kunder indirekte tvunget til at vælge en pakkeløsning fra 3. Dermed er 3-kunder stillet anderledes end kunder, der køber en almindelig GSM-telefon.

Det får nu Socialdemokratiets teleordfører Thomas Adelskov til at kritisere Konkurrencestyrelsen.

»Så længe vi har en en telelovgivning og en it- og telestyrelse, skal der være ens vilkår for alle forbrugere, ligesom det er teleforligskredsen, der træffer afgørelser om bindingsperioder,« siger Thomas Adelskov til Jyllands-Posten.

Teleforligskredsen, som består af De radikale, Venstre, Konservative og SF, skal ifølge Jyllands-Posten mødes med videnskabsminister Helge Sander (V) i næste uge for at drøfte sagen nærmere.

Absurd forløb
Thomas Adelskov vil ikke kommentere, om han er parat til at banke Konkurrencestyrelsen på plads gennem lovændringer, men nøjes med at konstatere, at han finder hele forløbet absurd og en ualmindelig dårlig løsning for forbrugerne.

Videnskabsministeren har tidligere kritiseret Konkurrencestyrelsen for at give 3 lov til at binde kunderne i 12 måneder, uden om Videnskabsministeriet, der har ansvaret for telereguleringen og telemarkedet.

Men opsangen er ikke blevet fulgt op af et indgreb eller en konstatering af, at tilladelsen er i strid med lovgivningen.

Det har fået flere til at undre sig over, hvem der sætter den telepolitiske dagsorden: Konkurrencestyrelsen under Økonomi- og Erhvervsministeriet eller teleforligskredsen anført af videnskabminister Helge Sander.

I morgen behandler Konkurrencestyrelsen en ansøgning fra Sonofon, der også ønsker at binde kunder til traditionelle GSM-telefoner i 12 måneder. Bliver ansøgningen godkendt, kan det bane vejen for, at hele branchen kan låse kunderne i et år.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere