Århus får entreprenørcenter i IT-byen

Innovative idéer inden for IT og biotek må ikke risikere at strande i skuffen blot på grund af manglende viden om virksomhedsetablering. Det er baggrunden for, at Århus nu får et Center for Entrepreneurship.

Når IT-studerende i Århus laver projekter og skriver speciale, skal de inspireres og opmuntres til at tænke i vaskeægte iværksætterbaner frem for i ord, der bare ender i ringbind. Opmuntringen og inspirationen skal sive fra et nyt Center for Entrepreneurship, der får base i IT-byen Katrinebjerg.

- Netop en solid viden om risici og muligheder er en vigtig faktor i for at overleve som nystartet virksomhed. Vi har store forventninger til centrets præstation, siger Niels Christian Sidenius. Han er som rektor på Aarhus Universitet og formand for centrets styregruppe en af folkene bag initiativet.

Udover universitetet er en række andre aktører involveret i centret: Handelshøjskolen i Århus, Arkitektskolen i Aarhus, Ingeniørhøjskolen i Århus, Århus Kommune og Århus Amt.

Desuden støtter EU's socialfond initiativet med 50 procent af udgifterne.

Investering

At netop amtet yder støtte til entreprenør-centret kan forekomme noget absurd, idet Århus Amt samtidig planlægger at nedlægge sit succesfulde Center for Virksomhedsudvikling. Dermed kan amtet spare syv millioner ud af godt 300 millioner kroner, der skal findes i besparelser på budgettet for 2003.

Amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen satser på, at udgiften til entreprenør-centret bliver en investering.

- Jeg håber selvfølgelig, at hovedparten af de nye, videntunge iværksættere, som udspringer af centret, slår sig ned her i amtet og på den måde er med til at øge både iværksætteraktiviteten og erhvervsudviklingen i Århus Amt, siger han.

Lederen af entreprenør-centret bliver Birgit Simonsen fra det lukningsudsatte Center for Virksomhedsudvikling. Derudover er der sammensat en styregruppe af repræsentanter for parterne bag.

Første aktivitet på det nye entreprenør-center bliver en "Entrepreneurdag for innovative og vidensbaserede iværksættere" den 9. september. Her vil erfarne iværksættere blandt andet fortælle om finansiering, markedsføring, forretningsplaner og salg.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere