53-årig it-supporter fundet for gammel til team

Opdateret: Fik 25.000 kroner i erstatning efter diskrimination på baggrund af alder.

Da en 53-årig mand søgte jobbet som it-supporter, fik han at vide, at han var for gammel. Derfor har Ligebehandlingsnævnet afgjort, at han skulle have 25.000 kroner i erstatning for forskelsbehandling på baggrund af alder. Det skriver Ritzau.

Virksomheden, der nu må til lommerne, er Jysk Data Partner fra Horsens. Den 53-årige ansøger havde for lidt over et år siden søgt en opslået stilling hos Horsens-virksomheden som it-supporter, men havde ikke fået svar. Et par måneder senere, i marts 2009, så han atter opslaget og besluttede sig for at søge igen. Denne gang kom der svar.

"Du falder desværre uden for vores målgruppe aldersmæssigt, da vi har et team af unge mennesker under 30, og de har et ønske om jævnaldrende til teamet," stod der i afslaget til den 53-årige ansøger.

Derfor måtte Jysk Data Partner betale erstatningen på 25.000 kroner til den afviste ansøger.

Straf for ærlighed
Det ærgrer direktør Jan Markfoged, som mener, at han straffes for at være ærlig.

"Jeg ærgrer mig over, at vi ikke bare bildte ham ind, at det var kvalifikationerne det var galt med. Jeg synes det var mere fair, at vi sagde ligeud, hvordan det hang sammen. Når man søger en medarbejder til juniorholdet, så nytter det ikke noget at man kommer med en oldboys. Men den slags skal man åbenbart ikke sige højt," siger Jan Markfoged til ComON's søstermedie, CRN.dk.

»Jeg har foretaget et valg af hensyn til ansøgeren. Jeg kunne jo se, hvad det er for nogle kolleger, han skal arbejde sammen med, og jeg ville ikke selv bryde mig om at skulle arbejde i et team med kolleger, der er under 30,« siger Jan Markfoged, som blandt andet peger på, at den 53-årige ville få en 24-årig chef.

Fagbosser harme
Den afviste ansøger er medlem hos Teknisk Landsforbund, der mener, at aldersdiskrimination er et generelt problem.

"Afgørelsen siger meget klart, at en arbejdsgiver ikke må sortere ansøgere fra på grund af alder. Desværre er det mit indtryk, at det sker ganske ofte, men det er svært at vide og ikke mindst bevise," siger Byrial Bjørst, advokat i Teknisk Landsforbund.

Et andet fagforbund, HK, har tidligere meldt ud, at erstatningen var for lille.

"I HK mener vi, at hammeren skal falde hårdt, hvis man diskriminerer," sagde en forarget Mette Kindberg, HK’s næstformand.

It-virksomheden sagde selv over for Ligebehandlingsnævnet, at ansøgeren i virkeligheden blev afvist på grund mangel på faglige kompetencer. De beklagede derfor mail-formuleringen, der var "upassende og unødvendig".

Du kan læse Ligebehandlingsnævnets afgørelse her: http://www.ligebehandlingsnaevnet.dk/naevnsdatabase/afgoerelse.aspx?aid=368&type=Afgoerelse.

Opdateret klokken 14.43: Kommentar fra Jysk Data Partner tilføjet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere