SSD er stadig ikke mainstream

Der investeres stort i Solid State Drives, men SSD'er er stadig ikke mainstream og bliver det heller ikke til næste år, spår Kingston.

Der tales meget om Solid State Drives (SSD) som afløser for den mekaniske harddisk, men prisen per gigabyte er stadig for høj til, at SSD kan blive mainstream. Det fastslår hukommelses-producenten Kingston Technology i sin prognose for det kommende år. Heller ikke i 2009 vil SSD blive mainstream, forudsiger firmaet.

Men der forventes et stadigt stigende overudbud på markedet for Flash NAND-hukommelse i løbet af det næste år, hvilket kan føre til en udhuling af priserne, der vil gøre SSD-produkterne mere tilgængelige.

SSD har også været plaget af tekniske problemer, men der er tale om børnesygdomme for en ny teknologi, som efterhånden er ved at være overstået, mener Kingston. Men der kommer sandsynligvis nye standarder med højere krav til ydelse og kvalitet, i samme takt som SSD-markedet vil tage fart.

Kingston regner med stigende efterspørgsel efter SD-kort med stor kapacitet (SDHC) til video- og fotoapparater. Der tales om et megapixel-kapløb på kamera-markedet, og det betyder også, at der bliver brug for stadig større hukommelseskort.

Det forventes også at triple-channel- og muligvis quad-channel-hukommelsesteknologier vil vinde frem på markedet. I dag er DDR3-RAM stadig væsentligt dyrere end DDR2 hukommelse.

Den aktuelle økonomiske krise vil medføre en konsolidering og hjælpe branchen med at blive mere strømlinet, forudsiger Kingston, som selv mener at man har en gunstig position til at komme gennem den finansielle uro.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere