Kvinder vrager nørdede uddannelser

På trods af flere reklamekampagner og undersøgelser af it-studierne, fravælger kvinderne i stadig større grad de hårde it-studier.

Gabende kedsommelige fag og et nørdet studiemiljø skræmmer kvinder væk fra it-studierne. Det viser studiernes egne undersøgelser. På trods af en ihærdig indsats fra studiernes side med reklame- og hvervekampagner, fravælger kvinderne stadig systemudvikling og talknuseri til fordel for jura eller medicin.

Hos DTU finder Helge Elbrønd Jensen, dekan for civilingeniøruddannelserne, det også problematisk, at så få kvinder søger ind på de hårde it-fag. Han mener, det kan skyldes uddannelsernes image.

»Vi har lavet reklame for uddannelserne på gymnasier og foretaget undersøgelser af årsagerne, men det har ikke hjulpet. Ifølge undersøgelserne finder pigerne uddannelserne kedelige og nørdede. Den eneste løsning er nok at skabe nye uddannelser, som appellerer mere til kvinder. Uddannelser som Architectural Engineering og Design og Innovation har for eksempel lige antal kvinder og mænd,« siger Helge Elbrønd Jensen til Jyllands-Posten.

Masser af interessante jobs til kvinderne
Ved Datalogisk Institut på Aarhus Universitet har man foretaget undersøgelser, der belyser, hvorfor kvinder ikke søger ind. De viser, at kvinder, der kunne være potentielle studerende til datalogi, som regel i stedet vælger at blive læger eller jurister.

Det sker på trods af, at der i it-branchen er mange jobs, der burde kunne tiltale kvinderne.

»It-branchen har masser af gode job, der passer til kvinder, fordi gode evner for kommunikation er en forudsætning. Det kan være konsulentjob, hvor man skal lytte til kundens behov, så han får et optimalt it-system,« siger Susanne Bødker, professor ved Datalogisk institut på Aarhus Universitet, til Jyllands-Posten.

Instituttet har forsøgt at sende kvindelige studievejledere fra datalogi ud på gymnasierne for at fortælle de unge piger om mulighederne i uddannelsen. Det har dog ikke haft den ønskede effekt. I forhold til for ti år siden er der tværtimod færre kvinder på studiet.

Forkert opfattelse af studiet
Susanne Bødker mener, at en af årsagerne er, at valgfaget datalogi ligger i konkurrence med faget psykologi i gymnasiet. Når pigerne senere søger en uddannelse, tror de, at studiet kun optager dem, der har haft datalogi som valgfag. Men det er en forkert antagelse, mener Susanne Bødker.

Derfor går instituttet nu i offensiven for at få skubbet til opfattelsen af studiet.

»Til sommer inviterer vi gymnasiepiger på sommerlejr med datalogistuderende, så de kan se, hvad uddannelsen går ud på. Vi håber dermed at få flere til at søge ind. Vi vil vise dem, at man kan komme til at medvirke i produktionen af alt lige fra fremtidens avisproduktionssystemer til elektroniske patientjournaler,« siger Susanne Bødker til Jyllands-Posten.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere