Minister vil se på piratkopieringen

Videnskabsminister Helge Sander vil nu gå videre med sagen omkring piratkopiering i de danske virksomheder, som er blevet rejst efter en undersøgelse viste, at 27 procent af al software i danske virksomheder i 2004 var piratkopieret.

Piratkopiering i de danske virksomheder er nu blevet et ministeranliggende. Således vil videnskabsminister Helge Sander gå videre med sagen.

»Min holdning er, at danske virksomheder skal overholde gældende ret. De skal altså sørge for, at de har ret til at anvende den software, de bruger,« skriver han som svar til det spørgsmål, Socialdemokraternes it-ordfører Magnus Heunicke stillede.

Helge Sander vil gå videre med sagen i it-branchen.

»Jeg har en løbende dialog med IKT-erhvervene på en række fronter. Jeg vil bringe spørgsmålet om ulovlig anvendelse af software op og bruge branchens input til at afgøre, om der er behov for initiativer på området.«

Han afviser dog indtil videre at sidestille piratkopiering i virksomhederne med tyveri, som softwareproducenternes brancheorganisation, Business Software Alliance, BSA, ellers havde ønsket sig.

»Hvis en virksomhed anvender piratkopieret software, har de berørte softwareproducenter mulighed for at sagsøge via ophavsretsloven, idet edb-programmer beskyttes som litterære værker efter denne lov,« skriver Helge Sander.

Undersøgelsen som BSA foretog i Europa viste, 27 procent af den software, der blev brugt i de danske virksomheder i 2004, var piratkopieret. Det er en lille stigning i forhold til de 26 procent der var året før.

Som følge af undersøgelsen ytrede BSA som nævnt ønske om at få piratkopiering sidestillet med gement tyveri, men den sidestilling er danske advokater, Danske Folkepartis it-ordfører Jørgen Dohrmann, og altså nu også Videnskabsministeren, imod.

Ifølge undersøgelsen blev værdien af den piratkopierede software i de danske virksomheder i 2004 anslået til 1,3 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel