Læger: Elektroniske journaler skal styres centralt

De danske hospitalslæger savner central styring af de elektroniske patientjournaler og mere it i sundhedsvæsenet.

Ni ud af ti danske læger mener, at der er et stort behov for at få en national central styring af den elektroniske patientjournal (EPJ). Samtidig savner hver femte læge EPJ i sit daglige arbejde, fordi størstedelen af de danske sygehuse endnu ikke har indført EPJ. Det viser en ny rundspørge, som Megafon har lavet for it-producenten HP til et udvalg af landets læger.

Resultatet kommer i halen på en nyligt offentliggjort undersøgelse, som viser, at et flertal af lægerne mener, at EPJ øger patienternes sikkerhed og mindsker risikoen for fejlbehandling.

»Undersøgelsen viser, at lægerne ønsker at komme videre med indførslen af EPJ, og at de ønsker fælles standarder for systemet. Det sender et stærkt signal om, at det er vigtigt, at vi snart får udrullet EPJ til alle de danske sygehuse,« siger salgsdirektør Flemming Sustmann fra HP.

Han pointerer, at resultatet skal ses i sammenhæng med det forhold, at EPJ ifølge lægerne selv er med til at øge patienternes sikkerhed.

»(...) godt 60 procent af danske sygehuslæger mener, at EPJ og it på sygehusene er med til at øge patienternes sikkerhed og reducere risikoen for fejlbehandling. Til sammenligning mente kun godt hver tiende læge det modsatte. Det vidner om, at sygehusene bruger it til at standardisere en række processer og dermed mindsker risikoen for menneskelige fejl,« siger Flemming Sustmann.

Megafon-undersøgelsen viser endvidere, at lægerne efterlyser mere it på sygehusene. Mere end hver fjerde læge savner håndholdte pc'er (PDA'er) til brug ved stuegang, mens 22 procent savner et eller flere EPJ moduler. Derudover svarer ni procent, at de savner digital røntgen, mens andre ni procent savner elektronisk registrering af medicinering, og andre ni igen svarer, at de savner trådløst netværk.

»It på sygehusene er ikke blot med til at øge patienternes sikkerhed. Det er på mange måder også med til at lette lægernes arbejdsgange, og derfor er det ikke så underligt, at lægerne i undersøgelsen giver udtryk for, at de savner en række it-redskaber i deres daglige arbejde,« siger Flemming Sustmann.

Han understreger dog, at det er vigtigt, at hospitalernes indførsel af it-redskaber også følges op med undervisning af lægerne.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Få fuldt udbytte af din Microsoft Dynamics 365 FO løsning

Få inspiration fra to spændende cases og viden om de tendenser, der giver dig helt nye muligheder for at optimere forretningen med Dynamics 365 FO.

13. marts 2025 | Læs mere


Det næste GDPR-kapitel: Det skal du have fokus på i 2025

Hvad er compliance verdenens fokuspunkter for næste år? Hvilke nye tiltag skal du gøre ift. jeres GDPR-arbejde? Hvordan forholder GDPR sig til AI?

18. marts 2025 | Læs mere


IT og OT: Balancering af sikkerhed og effektivitet

Lær, hvordan du effektivt kan integrere din virksomheds Operational Technology (OT) med moderne IT-systemer. Vi fokuserer på sikkerhed og hvordan du beskytter dine mest kritiske processer mod cybertrusler. Få indsigt, værktøjer og inspiration fra eksperter og kolleger i branchen, og vær med til at forme fremtidens produktionsmiljøer.

19. marts 2025 | Læs mere






White paper
TIDSBEGRÆNSET KAMPAGNE: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner GRATIS.