Sonys kopisikring lagt i graven

Sony vil indtil videre ikke trykke flere CD´er med sin omstridte kopisikring. I sidste uge blev kopisikringen misbrugt af en trojansk hest.

Pladeselskabet Sony BMG bøjer sig for kritikken fra flere sider og fjerner sin kopisikring, der er blevet voldsomt kritiseret for at udgøre en sikkerhedsrisiko.

I sidste uge blev sikkerhedsfirmaernes advarsler også til virkelighed, da den første trojanske hest, der udnytter Sony´s rootkit-kopisikring til at gemme sig på computeren, ramte internettet.

Sony har i det hele taget fået meget kritik for metoden med at benytte et rootkit. Rootkit benyttes blandt andet af hackere, fordi det kan skjule for eksempel virus og orme fra antivirusprogrammer.

I sidste uge måtte Sony lægge øre til mere kritik, da softwarefirmaet CA betegnede Sony´s kopisikring som "spyware" og sagde, at det ville inkludere en funktion i sin PestPatrol anti-spyware-løsning, der fjerner rootkittet fra computeren

Senest har Microsoft meldt sig i koret af kritikere, der kalder rootkittet for "spyware", og vil inkludere en funktion, der fjerner rootkittet, i sin antispyware-software.

Men Sony har nu selv taget konsekvensen af kritikken og vil stoppe produktionen af CD´er med den omstridte kopisikring, indtil der er udviklet en ny kopisikring.

Ifølge Sony er en ny kopisikring under udvikling.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Bliv klogere på de digitale transformationer hos Danmarks største virksomheder

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere