I et svar til U.S. Copyright Office og Electronic Frontier Foundation skriver Apple nu direkte, at jailbreaking af iPhone strider mod både Apples copyright og de amerikanske bestemmelser i Digital Millennium Copyright Act.
Electronic Frontier Foundation, forkortet EFF, forsøger ellers at få U.S. Copyright Office til at lave en undtagelse, så ejere af iPhones frit kan jailbreake dem. Ifølge EFF, er der en grundlæggende kultur bag det at kunne hacke og pille ved dimser som iPhone, af stor økonomisk og innovativ betydning.
Apple derimod, vil hellere end gerne sikre, at man udelukkende kan købe autoriserede programmer via App Store. Udover det økonomiske og rettighedsmæssige i argumentationen fra Apple, har Apple også tidligere påpeget problemer med sikkerheden i forbindelse med jailbreaking.
Jailbreakting gør, at man får adgang til en lang række lovlige og ulovlige programmer til sin iPhone.