Ny phishing-metode rammer Explorer 7

En ny type phishing-angreb lader til at kravle udenom beskyttelsen i Internet Explorer 7 og Norton 360 i Storbritannien.

En phishing-metode, der på tværs af al sikkerhed i IE7 og Norten 360 fører brugerne til falske netsider, påstår at være PayPal, eBay eller forskellige netbanker.

Det skriver den britiske netavis The Register, der har et eksempel fra en læser, som har indsendt et screenshot som belæg. Netavisen henviser samtidig til, at en simpel søgning afslører, at læseren bestemt ikke er alene med problemet.

Læseren, Matty Hall fra London, oplevede, at han blev spurgt om fødselsdag, sygesikringsnummer, moderens fødselsnavn, detaljer om kreditkort og andre følsomme oplysninger, når han forsøgte at logge ind på PayPal.

Bortset fra at efterspørgsel på den slags information altid er tabu, så var det eneste tegn på lusk den underlige tekst med stavefejl. Hverken Explorer eller Norton 360 gav nogen advarsler, selv om han holder begge opdateret.

Den suspekte tekst udgiver sig for at være en advarsel om bedrageri på siderne med PayPal som afsender. Brugeren bedes derefter om at hjælpe et nyt sikkerhedssystem ved at give forskellige fortrolige oplysninger, så det nye system kan godkende ham.

Den hoppede Hall dog ikke på. I stedet skannede han sit system med både Norten og AdAware uden resultat. Han betvivler dog, at hans DNS er blevet kapret, da han kun oplever problemet med Explorer. Han kan logge ind normalt, når han bruger Firefox.

Problemet synes dog ikke begrænset til PayPal, da Hall oplevede et tilsvarende problem, når han via Explorer forsøgte at logge ind på sin netbank.

Hall formoder på den baggrund, at Explorer er inficeret med malware på hans maskine, og at hverken Symantec eller Microsoft har opdaget problemet.

Det lykkedes ikke for The Register at kontakte hverken eBay, Symantec eller Microsoft om sagen. Men Roger Thompson fra Exploit Prevention Labs vurderer på baggrund af beskrivelsen, at der er blevet installeret en "html injector". Det vil sige, at når brugerne logger ind på PayPal eller lignende sites, så vedhæfter en dll-fil sig til Explorer, hvorefter den læser og ændrer html-koden, mens den er undervejs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere