Artikel top billede

Acer: iPad truer ikke netbooks

Acer tror ikke at iPad og andre tavlecomputere vil gøre et indhug i netbook-salget.

Når man læser de første anmeldelser af Apples nye iPad, så springer det i øjnene, at mange anmeldere ser iPad'en som en interessant erstatning for en netbook. Den kan bruges til at surfe på nettet, chatte, ordne e-mails – og så er der selvfølgelig alle programmerne fra App Store. Den lille 9,7-tommers berøringsfølsomme skærm har samme størrelse som mange netbook-skærme, men billedkvaliteten er langt, langt bedre. Der mangler bare et tastatur, men de fleste netbooks bliver jo heller ikke brugt til at skrive lange afhandlinger.

En af de store netbook-producenter, taiwanesiske Acer, har netop fremlagt sit regnskab for første kvartal, hvor salget af notebooks og netbooks er steget med 54 pct. Og hos Acer frygter man ikke iPad – faktisk regner Acer med at sælge 30 pct. flere mobile computere i det indeværende år.

Netbooks har længe været det segment, der er vokset hurtigst på pc-markedet – selv midt i krisen fortsatte netbook-salget med at vokse stærkt – og det vil heller ikke ændre sig i de kommende to år, mener Acer-chef Gianfranco Lanci.

Han tror ikke, at iPad og andre af de mange nye tavlecomputere kan gøre et indhug i netbook-segmentet. Lanci mener, at tavlecomputere primært vil blive brugt til passivt medieforbrug – altså tv, video og musik – mens netbooks er for de mere aktive brugere.

Acer sælger også computere under mærkerne Packard Bell, Gateway og emachines.

Det er nok ikke så overraskende, at Apple-chef Steve Jobs er meget uenig i Lancis prognose for netbook-salget. Steve Jobs sagde under den officielle lancering af iPad i januar, at netbooks ikke er mere end ”billige bærbare” og at ”der ikke er noget, de er bedre til”. Netbooks har ikke formået at skabe et nyt segment mellem notebooks og smartphones, mener Jobs – det hul, som iPad altså nu skal udfylde.

Men tallene taler dog et andet sprog. Der blev solgt 35 millioner netbooks sidste år, og analytikere forventer kun, at der bliver solgt fem millioner tavlecomputere i år, heraf langt de fleste iPads.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere