Pointshop.dk anklages for luskede forretningsbetingelser

Forbrugerprogrammet Kontant rammer ved siden af, mener hjemmesiden.

Brugere bliver vildledt og snydt for penge. Sådan lød anklagerne mod Pointshop.dk i aftes i tv-programmet Kontant.

Ifølge forbrugerprogrammet er både Forbrugerrådet, Forbrugerombudsmanden og en masse kunder sure over Pointshop.dk's markedsføringsmetoder.

Men direktør for Pointshop.dk Magnus Kjøller afviser de fleste anklager og kalder programmet for en ufrivillig og ufortjent tur i mediemøllen.
Det kan man blandt andet læse på en nyoprettet underside, der er et modsvar til kritikken, som bliver rejst i forbrugerprogrammet.

Det er ikke os

Pointshop.dk skal brugerne svare på spørgeskemaer eller kigge på reklamer. Brugerne kompenseres med points for deres tid og ulejlighed. Pointene kan veksles til produkter.

De sure kunder, som kontaktede Kontant, er forargede over, at de er blevet lokket til at bruge Pointshop.dk via lukrative annoncer, der blandt andet lover, at de nye kunder får en mobiltelefon for deres udvidet-medlemskab. En mobiltelefon de aldrig har fået.

Hos Pointshop.dk forsvarer firmaet sig med, at leverandøren af mobiltelefoner gik konkurs, og at nogle brugere derfor har fået deres telefoner med meget forsinkelse.

Andre brugere kritiserer, at det fremgår i reklamer, at man få telefonen gratis, og at oplysninger om vip-medlemskab og betalinger på 270 kroner om måneden er gemt langt væk. Men påstanden om gratis telefoner er ikke afsendt af Pointshop.dk, hævder direktør Magnus Kjøller.

"Måden vi og mange andre internetvirksomheder kører vores reklame på, er ved at lægge vores annoncer ud på en slags "markedsplads" for webmasters. Her kan de vælge at køre vores reklamer, og så får de en kontant afregning for hver kunde de henviser...Derfor oplever vi at nogen vælger at skrive "at man har vundet", fordi det naturligvis skaber større interesse. Det er selvfølgelig enormt skadeligt for os, og vi retter altid henvendelse (og afbryder samarbejder) til dem der skriver disse tekster," skriver direktøren på hjemmesiden.

Der er kun 0,08 procent sure kunder

Direktør Magnus Kjøller erkender, at der er nogle problemer i Pointshops koncept. Han vil nu gøre nogle af betingelserne mere tydelige og tilbagebetale penge til folk, der uforvarende har tilmeldt sig VIP-medlemskab og månedlige betalinger. Men grundlæggende føler han, at Kontant skyder forbi målet.

"En vigtig pointe at understrege er, at der er enormt mange mennesker, der har prøvet vores VIP-medlemskab og er glade for det! Samler man Kontants og Forbrugerombudsmandens klager, så udgør de mindre end 0,08 procent af vores betalende VIP-medlemmer," argumenterer han i sin forsvarstale på Pointshop.dk

Det har i dag ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Pointshop.dk.

Hos Forbrugerrådet holder man ikke kritikken tilbage.

"Udadtil ser det meget tilforladeligt ud, og det ser ud til, at man kan vinde en masse, men bagsiden af medaljen er jo, at de forlænger automatisk ens abonnement, uden man er klar over det. Det kan godt være, det står et eller andet sted inde på hjemmesiden, men så står det meget småt. Sådan indgår man altså ikke en aftale med en forbruger. Det skal helt "up front", så forbrugeren ved, hvad det drejer sig om," siger Annette Høirup, jurist fra Forbrugerrådet til Kontant.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere