Artikel top billede

Her er verdens største SSD

Den hidtil største Flash-baserede Solid State Drive med plads til hele 100 TB er netop solgt.

Der er store forventninger til Solid State Drives (SSD’er) som erstatning for de sædvanlige mekaniske harddiske i bærbare og stationære computere. Den Flash-baserede hukommelse er – i det mindste i teorien – hurtigere end en harddisk og så er den mere robust og lydløs. Men kapaciteten i en SSD er stadig begrænset og prisen pr. MB i noget højere end for harddiske.

SSD’er egner sig ikke kun til små personlige computere – denne type datalagring kan også anvendes i datacentre. Texas Memory Systems har netop sammen med ViON leveret en SSD-løsning på intet mindre end 100 terabyte til en unavngiven kunde. Der skulle være tale om det største Flash-baserede lagersystem i verden.

Til sammenligning har SSD’er i 2,5-tommers-format til bærbare typisk kun en kapacitet på 64-128 GB. Intel sælger en SSD med 160 GB. Men der er altså meget langt til den RamSan-6200 SSD med 100 TB, som netop er solgt i USA.

Texas Memory Systems oplyser at den specialfremstillede SSD kan klare mere end fem millioner IO-operationer i sekundet og har en båndbredde på 60 GB/s (Fibre Channel eller Infiniband). Den gennemsnitlige responstid oplyses til 0,072 millisekunder.

Lagerenheden er placeret i et enkelt 40U rack og har et strømforbrug på fem kilowatt. For at opnå den samme ydelse med mekanisme harddiske, ville det kræve flere tusinde af de hurtigste 15.000 RPM harddiske i en hal fyldt med skabe, og det samlede strømforbrug ville nærme sig 60 kilowatt, hvis man skal tro producentens beregninger.

Prisen for denne gigantiske 100 TB SSD ligger på omkring 20 millioner kroner.

 

Få overblikket med ComONs nyhedsbrev. Tilmeld dig her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere