En bredbåndsforbindelse i hjemmet betalt via bruttolønnen er et helt almindeligt frynsegode, som blot aftales lokalt mellem den enkelte arbejdsgiver og medarbejder, og ikke et emne der kræver en overenskomstaftale. Det mener fagforeningen Statsansattes Kartel, der er paraplyorganisation for de mere 130.000 statsansattes faglige organisationer.
Kartellet kan ikke forstå at finansminister Thor Pedersen mandag til ComON påpegede at fagforeningen blot kunne tage kravet om medarbejderbredbånd i staten op ved overenskomstforhandlingerne, hvis det var noget man gerne vil have og så skal være en mulighed for de statsansatte, sådan som det er det i dag på mange kommunale og private arbejdspladser.
»Vi ser det ikke som noget der kræver en aftale mellem os og den statslige arbejdsgiver Personalestyrelsen. Det er blot noget som man ude lokalt bør kunne sætte sig ned og finde ud af at lave som almindelig fryns,« siger formanden for de Statsansattes Kartel, Peter Waldorff.
Han peger på at adskillige statslige institutioner står på spring til at indføre ordningen, men ikke tør før Personalestyrelsen giver grønt lys.
Medarbejderbredbånd finansieret via bruttolønnen uden at det er direkte relateret til ens arbejdsfunktion er et udbredt frynsegode i kommuner og i det private erhvervsliv. Derfor kan Peter Waldorff ikke forstå det kan være så svært for staten at finde ud af.
»Kommunerne kan godt, de private virksomheder kan godt, hvorfor kan staten så ikke? Det hænger ikke sammen,« siger kartel-formanden.