Artikel top billede

Dansk iPad-pioner slår koldt vand i blodet

iPad-magasiner sælger ikke længere som varmt brød.

Er iPad og andre tavle-computere forlagsbranchens redning?

Nej. Ikke hvis man kigger på de foreløbige salgstal. De viser, at læserne ikke er parate til at lægge papirmagasiner bag sig.

I Danmark var Bonnier først på banen med et iPad-magasin i form af Illustreret Videnskab. Her er tallene som hos amerikanske kollegaer dalet.

Udviklingsdirektør Søren Prien vil ikke oplyse konkrete salgstal, men han indrømmer, at de nuværende salgstal ligger på et niveau under lanceringstallene.

"Men det overrasker mig overhovedet ikke. Jeg var mere forbavset over hypen, da de første magasiner kom på gaden. For vi vidste jo godt, at det ikke kunne vare ved," siger Søren Prien til ComON.

Han understreger, at Bonnier stadig tror på digitale magasiner, men successen vil først vise sig på den lange bane. Lige nu er der mange udfordringer, der skal ryddes af vejen.

"For det første er der ikke nogle ordentlige marketingsredskaber. Vi skal kunne fortælle abonnenterne hvornår, der kommer nye blade, og fortælle dem, hvorfor de skal købe lige præcis den udgave. Den måde App Store er indrettet på, giver os ikke så store muligheder. Men der er ændringer på vej".

Branchen mangler også at blive enig om, hvordan man afregner reklamer i magasiner. Skal det være antal downloads? Antal minutter tilbragt i app'en? Eller noget helt andet der afgør betalingen?

En anden forklaring på et lavt salg i for eksempel Danmark er ifølge udviklingsdirektøren antallet af enheder på markedet.

"Før den officielle lancering af iPad var der måske 10000-20000 iPads i Danmark. Ingen kender det rigtige tal, men det er et meget godt bud. Hvis vi så anslår, at der er blevet solgt måske 10.000 i julehandlen, så er vi oppe på cirka 30.000. Så skal man finde ud af, hvor mange af dem, der rent faktisk gider at købe vores blad. Det er måske kun en procentdel, og så er det klart, at det ikke kan lade sig gøre at have specielt store oplagstal," siger Søren Prien.

"Da vi lancerede Illustreret Videnskab købte folk det, fordi "Wow, der er kommet et magasin til iPad". Det svarer til udviklingen, da computeren kom. Da købte man også spil, fordi det kunne lade sig gøre. Efterfølgende begynder folk så at finde ud af, om de er til bilspil eller strategispil," siger Søren Prien.

"Jeg er ret rolig med, at efterspørgslen nok skal komme. Men udviklingen kommer ikke buldrende."

 

Nedgang over hele linjen

Wired og alle de andre magasiner, som hurtigt var på banen med iPad-udgaver af deres magasiner, melder om faldende interesse. Det kan man se hos den amerikanske oplagskontrol.

Det kendte Vanity Fair solgte i de tre første måneder efter lanceringen 10.500 udgaver, men i november gad kun 8700 trykke "køb". Bladet Glamour fik i begyndelsen solgt 4300 digitale kopier om måneden, men i november var interessen kun stor nok til at sælge 2775 magasiner via Apple. Bladet GQ solgte 11000 udgaver af deres iPad-magasin i november, hvilket også markerede en absolut bundrekord siden lanceringen.

Mange købere klager over prisen på digitale magasiner. For eksempel koster Wired cirka fire dollar. Det er næsten det samme, som papirudgaven koster i USA. Den digitale distribution via Apple mangler også en mulighed for at give rabatter til de trofaste abonnenter. Det kan man dog hos Zinio, der sælger magasiner til mange forskellige digitale platforme.

En blogger argumenterer for, at det nu er på tide at gøre iPad-magasiner meget mere selvstændige, så de ikke minder så meget om deres papirforfædre. Det er tid til iPad-publishing 2.0.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere