Dell er allerede klar med notebooks med Intels nye SpeedStep processorer, der ud over at være strømbesparende også er de hurtigste mobile Intel-processorer på markedet lige nu. Den nye SpeedStep teknologi fra Intel leveres i to forskellige processorhastigheder på hhv. 600 og 650 MHz. Når notebooken er tilsluttet strømkablet, arbejder den således med processorhastigheder på 600 eller 650 MHz og kan dermed opnå hastigheder som high-end skrivebords-pc'er.
Når man er på farten, reduceres processorhastigheden i notebooken derimod til 500 MHz. Det er stadig en høj hastighed, men den kræver 40%-50% mindre strøm, end når notebooken arbejder med hastigheder på 650 eller 600 MHz. Det er et stort skridt i retning mod, at man en dag kan benytte sin bærbare pc uden at skulle bekymre sig om strømforbruget.
7500 er flagskibet indenfor Dells Inspiron serie af high-end multimedie notebooks. Den leveres bl.a. med 15,4 tommer (1280x1024) SXGA farveskærm, op til 512 MB SDRAM, integreret V90 modem, ATI Rage grafikkort, stereohøjttalere, CD- og diskette-drev og op til 25 GB harddisk. Med Dells MegaBay og Combo Bay gives desuden mulighed for samtidig tilslutning af flere forskellige eksterne drev (deriblandt DVD/Super-disk eller CDRW/diskettedrev), og harddiskpladsen kan udvides op til 75 GB.
Dell Inspiron 7500 er allerede på markedet til en pris på omkring 24.890 kr. ekskl. moms.