Skype-drengene starter musiktjeneste

Den nye musiktjeneste fra makkerparret Janus Friis og Niklas Zennström er nu startet i USA.

Musiktjenesten Rdio er nu officielt startet i USA og Canada. Dermed behøver man ikke længere en særlig invitation for at benytte tjenesten, der har været i betatest i et par måneder. Det er det skandinaviske makkerpar Janus Friis og Niklas Zennström – kendt fra Kazaa og Skype – der står bag projektet.

De to Kazaa-stiftere – som engang var musikindustriens største fjender – har altså skiftet side og satser nu på lovligt salg af musik i direkte konkurrence med de fildelingstjenester, hvor det stadig er muligt at hente gratis piratkopieret musik.

Rdio er en betalingstjeneste for musik, hvor man får ubegrænset adgang til et stort musik-katalog for mellem fem og 10 dollar om måneden.

For 5 dollar om måneden kan man få et abonnement, hvor musikken kun kan streames online, mens det store abonnement til 10 dollar om måneden giver mulighed for at gemme musikken og høre den, når man er offline.

Foruden streaming til computeren understøttes Android, Blackberry og iPhone.

Men det, der adskiller Rdio fra de mange andre musiktjenester, er det sociale element. Firmaet beskriver selv Rdio som en slags Twitter for musik. Her kan man følge med i, hvad vennerne lytter til, og bruge det til at finde musik, der falder i ens egen smag.

Rdio har et katalog med omkring syv millioner sange og der er indgået partnerskaber med flere af de store musikudgivere som EMI Music, Sony Music, Universal og Warner. Men flere af de mindre, uafhængige pladeselskaber mangler stadig, og det har medført kritik af Rdio.

Den nye tjeneste er fortsat ikke tilgængelig fra Europa.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Enterprise Architecture Day 2025 - København: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

25. marts 2025 | Læs mere


Enterprise Architecture Day 2025 - Aarhus: Compliance, cloud og AI-governance

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, sikkerhed og compliance, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

27. marts 2025 | Læs mere


SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere