Fremover kan det københavnske koncertpublikum få sig en ekstra digital oplevelse ved at downloade musiknumre og fotos via Bluetooth fra udvalgte livekoncerter fra spillestedet Vega.
Spillestedet har indgået en aftale med TDC, som vil skabe nye rammer for livekoncerter. Samarbejdet omfatter 30 TDC Upload-koncerter over en periode på tre år.
Efterfølgende vil man kunne se optagelserne i tv-kvalitet i en streaming-player, som TDC lancerer i løbet september.
Konceptet har premiere den 11. september i Store Vega. Efterfølgende vil man kunne smugkigge på blandt andet koncertoptagelser med The Raveonettes, Kaizers Orchestra, Spleen United og Yoav.