Klumme: Er du din løn værd?

»Bla, bla, bla, SOA.., SLA bla bla bla... SNA ... SVA...bla bla TCO...«. Jeg burde snart have lært det! Gratis konferencer og møder er spild af tid! siger klummeskribent Per Palmkvist Knudsen.

De arrangeres alene for at forklare, hvorfor enkle ting er indviklede. Med det formål at sælge dyre IT-løsninger eller ditto konsulenttimer. Alligevel havde jeg ladet mig lokke med til at møde, hvor indlægsholderne i den grad indbød til en gang bullshit-bingo!

Når min mormor havde været på udsalg i Daells Varehus og stolt fremviste varerne, var min morfars faste kommentar:

»Det er sikkert billigt - hvis det er mere værd«.

Men har jeg lært noget af disse vise ord? Åbenbart ikke.
Noget kan også være dyrt, og være mere værd. IT-folk er dyre. Det er ikke usædvanligt, at IT-eksperter tjener to eller tre gange den løn en SOSU-medarbejder får. Men så skaber de jo også stor værdi. Eller gør de?

De fleste IT-projekter bliver forsinkede, for dyre, og kvaliteten af resultatet for dårlig. Til gengæld er produktet dybt forældet og værdiløst efter 3 år. Oven i købet bruger de fleste IT-afdelinger 80-90 procent af budgettet på at holde det hele i gang. Kun 10-20 procent bruges på at skabe konkurrencefordele. I forhold til andre virksomheder og i forhold til andre lande.

Hvis man prøver at forklare dette til ikke-IT-folk, så er det svært at argumentere for vores løn!

IT-folks lønninger er resultatet af konsekvente markedsmekanismer. Modsat SOSU-medarbejdernes løn. For der mangler jo - også - SOSU-medarbejdere. Det er ikke trendy at varetage intimhygiejne på ældre medborgere..

Men når vi nu har fået denne gode løn: Lad os stramme os an, og bevise at vi er den værd. Selvom jeg er en IT-nørd, så er jeg ikke en hellig ko.

Prøv at lave dette tankeeksperiment efter hver dag - i en måned:

1. Hvad har jeg udrettet i dag?

2. Hvor meget har jeg fået i løn i dag? Hvis jeg ejede virksomheden, og skulle købe resultaterne af min indsats: Ville jeg betale dette beløb for dem?

Og tro mig: der er nogle dage, hvor svaret på sidste spørgsmål er "nej". Som da jeg deltog i et ligegyldigt seminar. Men det er en god opgørelse, der hjælper med at fokusere på de områder, der skaber værdi. For vores virksomheder og for vores samfund.

Så vi kan blive vores høje løn værd!

-------------

Per Palmkvist Knudsen er IT-direktør i JP/Politikens Hus A/S.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere