Microsoft og Sony Ericsson erklærer Nokia krig

Som noget helt nyt for Sony Ericssons får den nye Xperia X1 Windows Mobile som styresystem. Dermed er en ny serie født og samtidig er der smidt en decideret krigserklæring til Nokia på bordet.

Microsoft arbejder allerede sammen med producenter som HTC, Samsung og Motorola, men det er åbenbart ikke nok i kampen mod den finske gigant, Nokia.

På Mobile World Congress i Barcelona har Microsoft nemlig annonceret, at de slår pjalterne sammen med Sony Ericsson. Den første telefon fra en helt ny serie fra Sony Ericsson bliver Xperia X1, som bygger på Windows Mobile-platformen fra Microsoft. Modellen blev lanceret i går aftes.

"One Phone for Your Life" kalder de den fælles vision mellem de to virksomheder:

"Forbrugerne bør have muligheden for at have en telefon, som giver fuld adgang til internettets tilbud om information og underholdning," uanset hvor de er, siger Pieter Knook, senior vice President, Mobile Communications Business, Microsoft.

Også Sony Ericsson har store forventninger til samarbejdet:
"Sammen sætter vi nye standarder for mobil webkommunikation og multimedieunderholdning - præsenteret i et markant design," siger Rikko Sakaguchi, head of Portfolio and Proposition, Sony Ericsson.

I seneste regnskabsår solgte Microsoft 11 millioner Windows Mobile licenser - et tal, som Microsoft forventer stiger til 20 millioner i indeværende regnskabsår. Med Sony Ericsson i rækken af samarbejdspartnere vil fire af de fem største mobiltelefonleverandører sælge telefoner med Windows Mobile i 2008. Det er derfor svært ikke at opfatte det nye samarbejde som en krigserklæring til Nokia, som sidder på mere end 40 procent af det samlede marked.

Lars Vestergaard, research director hos IDC, kalder aftalen mellem de to firmaer for en klassisk win-win:

"Ved at parre styrken og brugervenligheden i Windows Mobile med de avancerede forbruger-features, som Sony Ericsson er kendt for, rammer XPERIA et forbrugerbehov, som giver et potentielt "sweet spot" i markedet," siger Lars Vestergaard.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren