Internetudbyderen Net1, som tidligere var kendt som ICE, forklarer nu, hvorfor det lille selskab med blot fire faste mand i Danmark, i sidste uge droppede at konkurrere med 3 om at få fat i en frekvenslicens i 1800 MHz.
Ifølge direktør Andreas Kinell var det nyheden for to uger siden om, at selskabet risikerer at miste halvdelen af firmaets frekvensblok i de lavere frekvensområder, der tog modet fra selskabet.
"Det er ikke noget problem med penge, men uden at være sikker på at have hele frekvensen i 450 MHz, og den usikkerhed, som det skaber, skal vi ikke risikere at satse på 1800 MHz," siger Andreas Kinell.
Truet af auktion
Den ene af selskabets to licenser i 450 til 470 MHz-båndet ophører ved årsskiftet, og IT- og Telestyrelsen har besluttet at lave en auktion over licensen, fordi et andet, anynomt selskab også vil have den. Det er vigtigt for Net1 at vinde licensen igen, siger Andreas Kinell.
”Hvis vi ikke vinder, så er der to udbydere, som ikke fuldt ud kan realisere sig selv. Det tager en konkurrent væk, som ellers seriøst kunne konkurrere med de fire store om at levere hurtigt internet til udkantsområderne,” siger Andreas Kinell.
”Det nedbryder konkurrencen,” mener direktøren.
Meningen var, at Net1 skulle bruge frekvensen i 1800 MHz i byområderne som supplement til de storbykunder, som køber Net1’s 3G-produkt for at få internet i sommerhuset eller på fritidsbåden, men også bruger internettet på hjemmeadressen. De stærkere frekvenser i 1800 MHz skulle aflaste nettet i storbyerne. Nu dropper Net1 tanken om at vækstsikre nettet ved at købe 1800 MHz-licensen, fordi hele situationen omkring selskabets frekvenser blev for usikker. Net1 må finde en anden måde at gøre det på, siger Andreas Kinell.
3 fik frekvenser for en slik
Da Net1 trak sig, var teleselskabet 3 i sidste uge eneste selskab om buddet. Derfor fik 3 frekvensblokken i 1800 MHz samt en anden i 900 MHz til spotpris.
Ifølge ham ville det være en hård kamp at gå i konkurrence med 3 om frekvensen. Både 900 og 1800 MHz-frekvenserne kan bruges til LTE, som 3 satser på, fordi det giver højere båndbredder og lave svartider.
”Det ville kræve, at vi går ind og spenderer millioner af danske kroner med 3 som modpart, der er større og måske har sat mange penge af til det," siger Andreas Kinell.
Frekvensknaphed
Net1 har i dag to licenser i 450 MHz-båndet, som de bruger til 3G-internet. De lave frekvenser er velegnede til at nå bredt ud i øde områder med få master, men til gengæld er båndbredden lille.
”Hvis det ikke er helt sikkert, at vi har de to licenser i 450 MHz, så bliver det svært at motivere, hvorfor 1800 MHz-frekvensen er interessant,” siger Andreas Kinell.
Han afviser, at selskabet mangler kapital, eller at et tab af den ene licens vil gøre det umuligt for selskabet at tilbyde konkurrencedygtigt internet, men det bliver sværere, siger han. I dag tilbyder selskabet 3,1Mbit/s teoretisk downlink, 1,8 Mbit/s uplink, så det er ikke egnet for internetbrugere, som skal downloade meget eller se film i høj kvalitet. Produktet er til gengæld velegnet til landboere, sommerhusejere, rejsende, fiskere og andre, som har brug for dækning i landets mere øde egne.
Ifølge direktøren har firmaet ambitioner om at styrke netværket, så hastigheden stiger til næsten 10 Mbit/s download, og hvis Net1 mister halvdelen af sin frekvensblok, vil det gøre arbejdet vanskeligere og dyrere.
”Så skal vi bruge flere master på at blive lige så effektive,” siger Andreas Kinell.
Kritik af auktion
Han kritiserer derfor den nye auktion for at splitte en lille frekvensblok op i to bidder. Det gør i praksis hver af blokkene mindre værd, mener han.
”Så lille et frekvensbånd går ikke at splitte op i flere udbydere. Men IT- og Telestyrelsen har taget en beslutning, og det må vi respektere,” siger Andreas Kinell.
Han siger, at han ikke kritiserer den danske telemyndighed, men teleloven, som ligger til grund for beslutningen fra IT- og Telestyrelsen.
Andreas Kinell forklarer, at Net1 i dag har tre carriers - det vil sige en form for kodet kanal i frekvensbåndet - til deres kunders terminaler. Hvis Net1 mister den ene licens, risikerer selskabet at ende med blot en carrier.
Det er ikke offentliggjort, hvilket selskab der har interesse i Net1's nuværende licens, men et godt bud er tele- og konkulentvirksomheden Dancell, som arbejder på at skabe maritimt bredbånd. ComON har ikke kunnet få bekræftet, at det er Dancell. Selskabets ejer døde i september.
