Rapport: Windows er billigere end Linux

En rapport fastslår at virksomheder kan spare store summer ved at udvikle visse programmer til Windows frem for Java og Linux. Rapporten er sponsoreret af Microsoft.

Microsoft er igen ude med riven i den igangværende strid mellem Windows og Linux. Denne gang har Redmond-giganten allieret sig med analysebureauet Giga Research, der med Microsofts midler har fundet frem til at Windows faktisk er billigere end Linux.

Analysebureauet har sammenlignet udgifterne ved udvikling af webbaserede applikationer til webportaler, baseret på henholdsvis en Linux-baseret J2EE-løsning (Java 2 Enterprice Edition) og en .Net-løsning. Undersøgelsen er baseret på tal fra tolv mellemstore og store virksomheder, hvoraf syv benytter Microsofts .Net platform mens fem benytter Linux.

»Den primære konklusion af undersøgelsen er, at Microsoft-løsningen betyder substantielle besparelser i forhold til J2EE/Linux som udviklingsplatform for de aktuelle applikationer,« skriver Giga i sin rapport.

Det er prisforskellene på vedligehold af software fra Bea og Oracle i forhold til Microsofts VisualStudio, .Net og SQL Server, der ligger til grund for beregningerne.

Ifølge rapporten vil det koste en større organisation 160.000 dollar om året at vedligeholde en J2EE/Linux løsning med egenudviklede applikationer, mens man slipper med omkring 46.000 dollars hvis man vælger en Microsoft løsning. For mellemstore virksomheder er tallene henholdsvis 17.755 dollars og 7.158 dollar i Microsofts favør.

Den anden store forskel skal findes i udviklingstiden, som øges med en tredjedel under J2EE/Linux-løsningen.

De totale omkostninger for udvikling og vedligeholdelse i en tre-årig periode er ifølge rapporten 2,2 millioner dollars i Linux-tilfældet, mens Microsoft-løsningen modsvarende koster 1,6 millioner dollars.

Microsoft vil benytte undersøgelsen til at overbevise kunderne om at Linux ikke nødvendigvis er et billigere alternativ til Windows, når alle omkostninger regnes med.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis