I 14 dage i oktober var hovedstadens hospitaler uden et helt centralt journaliseringssystem. Men i stedet for at haste med en løsning brugte it-afdelingen 14 dage på at genopbygge systemet fra bunden. Det finder Lægeforeningen dybt kritisabelt.
"Det er jo livsvigtige informationer, der går tabt. Man bliver simpelthen nødt til at forbedre it-systemernes oppe tider i sundhedssystemet. At systemet er nede i 14 dage er uacceptabelt. Man kan jo ikke forestille sig en bank, hvor personalet og kunderne ikke har adgang til kontooplysninger i 14 dage," siger Klaus Klausen, der er afdelingslæge og formand for IT-netværket i Lægeforeningen.
I går blev det 14-dage lange it-nedbrud i regionhovedstaden beskrevet som et heltekvad, hvor hårdtarbejdende it-medarbejdere trodsede umådelige vanskeligheder for at bygge it-systemet op fra bunden. I mens skulle læger og sygeplejersker i 14 dage journalisere i hånden.
"Det udløste utroligt mange problemer for personalet. Det er og bliver et key-issue at systemerne fungerer og er oppe. Det er jo katastrofalt, at systemet er nede i 14 dage," siger Klaus Klausen.
It-chef i Region Hovedstaden Jan Kold medgiver, at 14 dage er lang tid.
"Jeg er enig i, at 14 dage er meget lang tid. Men det er fantastisk hurtigt at bygge hele serveren op igen," siger Jan Kold.
For nylig havde også hospitalerne i Århus-regionen et nedbrud, hvor livsvigtige informationer gik tabt. Men de hyppige nedbrud er ikke det mest generende i dagligdagen.
"IT systemerne skal være tilgængelige hele tiden. Der bliver brugt utrolig lang tid på vedligeholdelse. Ofte er systemerne ned i 5-6 timer ad gangen. Det er bare ikke tilladeligt på et hospital, at man ikke har adgang til livsvigtige oplysninger, fordi it-afdelingen skal vedligeholde systemet. Så må man sørge for et backup-system, der kan tage over," siger Klaus Klausen.
Jan Kold kan genkende kritikken.
"Det er korrekt, at mange af vores systemer er så forældede, at de skal ud af drift, når vi vedligeholder. Det betyder nedetider, men sådan er det i en nedslidt it-infrastruktur," siger han.
Han vil ikke gå så langt som til at sige, at hospitalernes it-system kører på pumperne.
"Men der er meget stor forskel på de topmoderne systemer vi har, og de dybt nedslidte," siger Jan Kold.
Klaus Klausen opfordrer it-afdelingerne og hospitalernes ledelse til at tage nedbruddet som en meget alvorlig advarsel.
"Om meget kort tid foreligger der ikke længere noget som helst på analog skrift om patienterne. Da er alle patientoplysningerne udelukkende i it-systemerne, og da vil det koste menneskeliv, at systemerne er nede," siger han.
I det konkrete tilfælde gjorde problemer med en hostmirror på serverniveau, at to synkrone databaser kørte asynkront og da de skulle synkroniseres blev alle data korrumperet.
"Man skal også huske på, at det var en ledelsesmæssig beslutning, at give os 14 dage henover efterårsferien. Fordi der ellers ikke ville være de 700 medarbejdere som det krævede at føre papiroplysningerne ind i systemet, når det kom op igen," siger Jan Kold.
Chefkonsulent i Rambøll Management Peter Holbech har netop færdiggjort rapporten Digital Sunhed i Praksis.
"Problemet er, at sygehusene er ved at være så afhængige af it, at det selvfølgelig ikke er tilfredsstillende, at et system er nede i så lang tid. Man bliver nødt til at skabe løsninger, så systemerne kører hele tiden," siger han.
Per Palmkvist Knudsen, der er it-direktør i JP/Politikens hus harcelerer over arbejdsgangen på sin blog.
"Hvis min it-afdeling skulle bruge 14 timer på at bringe et system tilbage til normal drift ville det være en meget stor fiasko. Og hvis det tog 14 dage, ville jeg ikke være it-direktør længere," skriver han.
Premium
Det er blevet kaldt ”det største it-nedbrud i historien” og omkostningerne kan nemt løbe op i syv milliarder kroner: Men hvem skal betale for Crowdstrikes fejl?