Regnskabsårets fjerde og sidste kvartal endte med et solidt overskud til Microsoft. Overskuddet rundede 11 milliarder kroner, og omsætningen nåede 53,6 milliarder kroner.
I fjerde kvartal sidste år tjente Microsoft "kun" 480 millioner kroner, mens omsætningen var godt ti procent mindre end i år.
Bedre end ventet
Analytikere såvel som Microsoft selv havde ? senest i april - ventet en omsætning i størrelsesordenen 51-52 milliarder kroner.
Ifølge regnskabet har Microsoft overskud på salget af styresystemet XP, mens det til gengæld kniber på en række andre områder.
Selskabet har tabt en del penge på investeringer, og især engagementer i teleindustrien har kostet dyrt i form af massive nedskrivninger i milliard-klassen.
De seneste to år har Microsoft været tvunget til at nedskrive dårlige investeringer for et beløb svarede til 65 milliarder kroner.
For det nye regnskabsårs første kvartal ventes en omsætning på mellem 51,7 og 52,5 milliarder kroner.
Relevant link:
Microsofts regnskabsmeddelelse