PA Consulting Group | Årsregnskab | |
Millioner kroner | 2001 | 2000 |
Omsætning | 458,5 | 362,2 |
Resultat af primær drift (EBIT) | 113,6 | 34,1 |
Resultat før skat | 117,2 | 38,2 |
Resultat | 81,7 | 29,7 |
Egenkapital | 33,4 | 11,7 |
Antal ansatte | 225 | 204 |
Det 60 år gamle firma beskæftiger sig med integrering af ledelse, IT og teknologi, og filosofien går ud på at bistå kunderne, der tæller Danmarks 500-600 største virksomheder, med at effektivisere deres virksomhed.
Meget tilfredsstillende
Og det går tilsyneladende over al forventning. I hvert fald kom selskabet ud af det ellers vanskelige år 2001 på en måde, som ledelsen selv betegner som meget tilfredsstillende.
I tal er omsætningen steget fra 362 millioner kroner i 2000 til 458 millioner kroner sidste år. Overskuddet er vokset fra 29 millioner til 81 millioner, fremgår det af PA Consulting Groups netop offentliggjorte årsregnskab.
- Vi er tilfredse med resulatatet, men specielt i sidste halvdel af 2001 kunne vi godt have trukket noget mere, siger partner i PA Consulting, Gorm Lykke Østergaard.
PA Consulting Group har 4000 medarbejdere på verdensplan med 40 kontorer i 20 lande. Det danske selskab er datterselskab til PA International Holding BV.