Butikker sælger voldelige voksenspil til børn

I takt med, at den europæiske gennemsnitsalder for gamere er steget til modne 23 år, er spillene blevet tilsvarende mere 'voksne' i deres indhold. Sex er nu ikke længere antydet, men en interaktiv del af spiloplevelsen, ligesom mange voldsscener er uhyggeligt grafisk detaljerede og en Tarantino-film værdig i explicit råhed.

I Danmark må børn under 16 ikke købe sprut og smøger, ligesom der er restriktioner for, hvilke film de må se i biografen. Men når det gælder computerspil, der i realisme kan sammenlignes med film, er der ingen begrænsninger.

PEGI (Pan European Game Information) har dog udstukket nogle retningslinier, der skal gælde som en vejledning for forældre, men forhandlere er på ingen måde forpligtet til at følge disse retningslinier.

En rundringning til de største spilforhandlere (med fysiske butikker) viser dog, at forhandlerne frivilligt har taget PEGI's anbefalinger til sig:
Både hos Elgiganten, Fona og EB Games pointerer man, at personalet er instrueret i, ikke at sælge spil med alders-restriktioner til mindreårige.

Gode intentioner

»Selvfølgelig kan der ske en svipser i travlheden. Vi har mange ansatte og står der en 13-årig med et +15 rated spil, kan det da godt ske, den smutter igennem«, uddyber Jan Kirkedal, salgschef i Elgiganten.

Kommerciel direktør i Fona, Mikael Drott, forklarer ligeledes, at muligheden for fejlvurderinger er til stede, da det ind imellem kan være svært at se forskel på en 16-årig og en 18-årig, og at butikken kun i sjældne tvivlstilfælde vil forlange ID forevist.

Hos EB Games er man mere konsekvente og tager det ekstra skridt, at udsende firmaets politik om retningslinierne til alle butikker, i forbindelse med udgivelsen af større spiltitler med aldersbegrænsninger, fortæller regionschef Ebbe Rebmann.

I anledning af tirsdagens længe ventede udgivelse af det storsælgende, ekstremt voldelige og grafisk realistiske videospil Grand Theft Auto IV, sendte ComON ti-årige Jonathan i byen for at teste, om butikkernes gode intentioner holdt mål med virkeligheden.

Jonathan var instrueret i, at han havde frit valg på alle hylder - når blot han valgte spil, der var mærket +18.

Selvom han var alene, og selv om han på ingen måde kunne give sig ud for at være 18 år, ville fire ud af seks butikker gerne sælge ham spil som "Viking: Battle for Asgard" og "Assassin's Creed", der begge er mærket +18 efter PEGI's vejledninger.

Fire svipsere

Og det begyndte lovende, for hos GameStop (tdl. EB Games) på Fisketorvet i Købehavn var personalet strikse i tolkningen af kædens interne regler og nægtede pure at sælge Jonathan spil med +18 mærket.

Det var dog ikke det store problem for drengen, der blot kunne slentre ind i Fona-butikken i samme indkøbscenter og der købe de samme spil, +18-mærke eller ej.

Hos Elgiganten på Fisketorvet fik hverken dreng eller de +18 mærkede voldsspil, han ville købe, megen opmærksomhed af kassedamen, der blot scannede varen ind mens hun fortsatte sin samtale med en kollega. Altså ingen problemer med at købe mærkede spil her.

Men hos Game, den anden dedikerede spilforhandler på Fisketorvet, fik barnet blankt nej:
»Beklager, men du skal være 18 år for at købe dette spil«, lød beskeden, da Jonathan stod for at skulle anskaffe sig Viking: Battle for Asgard - et spil, der blandt andet er blevet kendt for en usædvanligt detaljeret gengivelse af afhugningen af hoveder, arme og ben.

Blodsprøjt og benstumper til trods havde boghandleren B.O. Bøger i det nye shoppingcenter 'Spinderiet' i Valby dog ingen kvaler ved at lade Jonathan anskaffe sig "Viking: Battle of Asgard", som den venlige ekspedient oven i købet ønskede ham god fornøjelse med.

Også hos den filial af EB Games/GameStop, der ligger i samme shoppingcenter, kunne Jonathan uden problemer anskaffe sig Viking-spillet, som dermed gav hans voldsspils-shoppingforsøg en succes-rate på 66 procent.

Det skal tilføjes, at Jonathan i højde og drøjde ligner enhver anden ti-årig og ikke var udstyret med høje hæle eller falsk skæg. ComONs lille stikprøve antyder dermed, at børn og unge ikke nødvendigvis behøver ty til ulovlig fildeling eller fordækte stråmandsindkøb, for at skaffe sig blodig og afstumpet underholdning.

Om dette gør de kære små til de bimlende voldpsykopater, Dr. Gentile & søn hævder i deres undersøgelse, må indtil videre svæve i det uvisse.