Artikel top billede

CPR er gået i tænkeboks efter CSC-svigt

Fremtiden er usikker for kuldsejlet udviklingsprojekt.

Planen var at sikre CPR's fremtid. Det skulle ske ved at gøre CPR-systemet mindre afhængigt af én bestemt platform og mainframes. Nu er fremtiden for projektet usikker, efter kontrakten er opsagt, da CSC ikke leverede til tiden.

"Nu er vi gået i tænkeboks om, hvad vi så skal gøre," siger Carsten Grage, kontorchef i CPR-kontoret under Sundheds- og Indenrigsministeriet.

Han afviser at uddybe, hvad CPR overvejer af løsninger, men vil gerne fortælle, at kontrakten med myndighedens faste leverandør CSC giver rum for, at CPR kan vælge en alternativ leverandør til videreudvikling af systemet. Det kan altså komme på tale at skifte leverandør.

Der er ikke nogen deadline for, hvad CPR nu vil gøre. Tingene skal tage sin tid.

"Vi tager lige så lang tid, vi har brug for. Dette projekt var et led i den almindelige modernisering. Vi har et glimrende, velfungerende system i dag," siger Carsten Grage om, hvorfor CPR ikke har travlt.

Carsten Grage afviser at kommentere på, om CPR kan skifte leverandør, hvis den almindelige drift af CPR kunne blive ramt af en storkonflikt pr. 1. juni.

"Hvis og hvis og hvis. Der er stabil drift på CPR i dag, og hvis konflikten eskalerer, har vi tillid til, at CSC lever op til kontrakten," siger Carsten Grage.

ComON ville gerne vide, om CPR reelt har mulighed for at skifte platform - og hvor hurtigt, det kan lade sig gøre. Carsten Grage afviser at kommentere spørgsmålet.

"Systemet har jo været i udbud for et par år siden. Det er muligt at skifte leverandør, men vi har en kontrakt med CSC, og den forventer vi, at både CSC og vi lever op til," siger Carsten Grage.

ComON ville gerne have uddybet, om det rent teknisk vil være muligt hurtigt at skifte leverandør, men Carsten Grage afviser at kommentere.

"Det er spekulation. Det gider jeg ikke være med til," siger Carsten Grage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer