Sony lancerer nu Net MD formatet på fire nye HiFi anlæg. På den måde bliver det muligt at overspille hele sin musiksamling til computeren, der ved hjælp af Atrac eller Atrac3-formatet enkelt kan overføre numrene til en MiniDisc, der i komprimeret format kan rumme hele fire cd'er.
Udover bærbare Net MD vil Sony også lancere Net MD formatet til bilstereo, så man med få skiver har al musikken til rådighed overalt.
De fire nye HiFi modeller består dels af afspillerne MDS-NT1, MDS-JE980 samt MDS-JE780. Derudover lanceres Micro HiFi systemet CMT-C7NT og en række modeller i WALKMAN serien.
Fælles for modellerne er, at de kan modtage musik fra pc-programmet OpenMG Jukebox, der ved hjælp af en USB-forbindelse kan overføre 80 minutters musik på 2 1/2 minut. OpenMG Jukebox er et program der kan holde styr på musiksamlingen. Det indeholder alle værktøjer til at kategorisere musikken med tekster og baggrund. Alle oplysninger overføres automatisk til afspilleren, så de kan vises i displayet.
MDS-NT1 er Sonys første Net MD afspiller. Ved køb af enheden leveres også et USB-kabel til computeren samt en cd-rom med OpenMG Jukebox.
MDS-JB980 og MDS-JE780 kan udover afspilning af Atrac-formatet også optage i MDLP formatet, ligesom Group Fuction understøttes.