TOPNYHED:Nu er leverandøren af Danmarks nye NemKonto til 384 millioner kroner fundet - KMD ryger ud

Artikel top billede

Rigspolitiet glemte USB-nøgle i toget

Ingen fyringer i denne omgang.

I 2006 måtte en dansk PET-agent fratræde sin stilling, da han efterlod vigtige dokumenter på en togstation. I sidste uge sløsede en anden af politiets medarbejdere med sikkerheden, da han tog sig en togtur.

En ComON-læser fandt nemlig en USB-nøgle fyldt med digitale redskaber, som anvendes på landets politigårde.

USB-nøglen fra Kingston kan bootes som en Live USB. Det giver adgang til en spartansk startmenu, der angiver, at nøglen er sammensat hos NITEC - Politiets Nationale Efterretningscenter. Hvad er det, vores læser har fundet?

”Det, der er sket, er, at en systemadministrator har mistet sin usb-nøgle på vej hjem. Der er tale om en række arbejdsværktøjer. Det er ikke noget, vi bruger til efterforskning, så man vil hverken finde børneporno eller andre fortrolige oplysninger på den. Det er et redskab, som kun bruges på de åbne systemer, hvor der er dataudvekslinger med verden udenfor,” siger Niels-Otto Fisker, pressechef i Rigspolitiet til ComON.

Kvajebajer
På nøglen finder man for eksempel Xxcopy, Dariks Boot'n'Nuke, CloneZilla og "Windows Password Cracker". Redskaber til at kopiere eller slette harddiske og redskaber til at åbne administrator-kontoen på Windows.

Desuden ligger der nye og gamle versioner af Microsoft Office-pakken, og foretager man en søgning efter slettede filer finder man en række uskyldige feriebilleder.

Giver det her anledning til en kvajebajer eller en fyring?

”Det er selvfølgelig en menneskelig fejl. Der er ikke fortrolige oplysninger på den, så det er ikke noget, der kommer en disciplinær sag ud af. Men det er blevet indskærpet over for vedkommende, at politiets redskaber skal behandles fornuftigt,” siger Niels-Otto Fisker.

Politiet vedtog sidste år, at alle fortrolige data-kilder skal krypteres. Da den efterladte nøgle ikke indeholder nogen følsomme data, er den ikke krypteret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere