Til kamp mod Megahertz-myten

Advanced Micro Devices (AMD) er stadig fast besluttet på at tage kampen op imod "Megahertz-myten" og kom i går med et nyt initiativ, som skal sikre en mere retfærdig standard for benchmark-tests.

AMD har allerede tidligere besluttet ikke at inkludere clockfrekvensen i navnet på deres nye processorer og vil nu gå yderligere til kamp mod fordommene.


Initiativet er det seneste tiltag i AMD's forsøg på udligne konkurrenten Intel's forspring indenfor processorers clockfrekvens. AMD holder strengt på, at en processors ydeevne ikke kun kan måles ud fra clockfrekvensen, der for mange brugere udgør en slags sammenligningsgrundlag.


Både AMD og Intel har oplevet et svigtende salg i løbet af det sidste år, men Intel har formået at fange forbrugernes interesse med høje clockfrekvenser. Det har ifølge chefen hos AMD, Jerry Sanders, resulteret i, at forbrugerne har vænnet sig til forholdsvis høje tal.


En høj clockfrekvens er ikke nødvendigvis ensbetydende med en høj ydeevne, påpeger Jerry Sanders. Som eksempel sammenligner han Pentium 3 og 4 og konkluderer, at siden Pentium 4 ikke udnytter sin teknologi nær så effektivt, har den kun 80 procent af sin forgængers ydeevne.


For at komme myterne til livs, vil AMD nu lancere hvad de selv kalder "The True Performance Initiative". Initiativet skal være med til at danne en ny standard for benchmark tests. De nærmere detaljer vil AMD ikke komme ind på i øjeblikket, men det er ikke umuligt, at der bliver tale om enten et konsortium eller en anden form for uafhængig part, som kommer til at skulle stå for den nye generation af benchmark tests.


AMD har naturligvis inviteret Intel til at deltage i det nye initiativ, men konkurrenten ser med skepsis på de nye tiltag og påpeger, at der allerede eksisterer en benchmark standard på tværs af industrien. Intel henviser til organisationen SPEC, hvor både Intel og AMD er medlemmer.


(Kilde: ComputerWire)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere