Japansk chipgigant holder liv i dansk tele-ekspertise

Renesas Mobile flytter ind i Sydhavnen. Næsten alle af de 100 ansatte kommer fra Nokias dødsdømte udviklingsafdeling.

Mens mange herhjemme begræder Nokias beslutning om at lukke udviklingsafdelingen i Københavns Sydhavn, så er der mindst ét firma, der formentligt har det helt fint med finnernes dispositioner.

Firmaet er Renesas Mobile. Det kom til verden sidste år som et spinoff fra Nokias frasolgte modem-forretning og den japansk chipgigant Renesas.

Fusionen er først rigtig gennemført nu, og forleden flyttede Renesas Mobile ind i nye lokaler i Københavns Sydhavn i den såkaldte teleghetto.

Renesas Mobile i Danmark beskæftiger godt 100 ansatte og næsten alle kommer fra Nokia. De forlod det finske selskab i december sidste år - få måneder før nyheden om lukningen af Nokias udviklingsafdeling i Danmark. Det skete, da Nokia som den sidste af de store telefonproducenter besluttede at nedlægge sin egen modem-afdeling.

Som et led i handlen blev knap 100 danske Nokia-folk sidende på en afspærret etage i Nokiabygningen ind til Renesas Mobile havde fået etableret sig med egne lokaler.

Med etableringen i Danmark har det japanske firma desuden fået adgang til en kæmpestor pool af potentielle medarbejdere: Skulle selskabet få brug for nye medarbejdere, findes der en rigelig forsyning af ingeniører, designere og udviklere med forskellige former for tele-ekspertise lige rundt om hjørnet i Nokiabygningen.

Direktøren i Renesas Mobile Kasper Hindsø siger til ComON, at tilstedeværelsen af kvalificeret og ledig arbejdskraft er en stor fordel for firmaet.

”Det er da meget fint for os at have den mulighed for at rekruttere, og vi har allerede et samarbejde med Nokias HR-afdeling,” siger han.

Renesas Mobile producerer komplette chipsets og modems til mobiltelefoner. Selskabet konkurrerer med globale aktører som Qualcomm og ST-Ericsson.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere