Køb Windows 7 og nedgrader til XP

Microsoft vil tillade at Windows 7-købere kan nedgradere ikke kun til Vista, men også til Windows XP.

Det er nu officielt bekræftet at købere af Microsofts kommende styresystem Windows 7 får muligheden for at nedgradere til forgængeren Windows Vista eller det endnu ældre Windows XP. Det fortæller en talsmand for Microsoft til ZDNet.

Normalt giver det ikke megen mening at nedgradere til et ældre og dårligere produkt, men mange Vista-købere har valgt at nedgradere til Windows XP - og nogle pc-producenter sælger ligefrem præ-nedgraderede maskiner.

Det er den eneste mulighed for at få fat i Windows XP, efter at Microsoft har stoppet salget af sit gamle styresystem, og der er stadig udbredt skepsis overfor Vista i brede kredse.

Faktisk udvider Microsoft sit nedgraderingsprogram under Vista, så pc-producenter nu kan fremstille nedgraderede Vista-til-XP computere i store styktal baseret på den forventede efterspørgsel - i stedet for som hidtil, hvor den enkelte kunde skulle bede om at få nedgraderet sit system.

For at få lov til at nedgradere fra Windows 7 til Vista eller XP skal man sandsynligvis købe den udvidede Ultimate eller Professional version af styresystemet. For store firmakunder med volume-licensing aftaler med Microsoft er der til enhver tid muligheden for at nedgradere til ældre versioner, selv Windows 2000 eller 95, hvis man skulle have behov for det.

Spørgsmålet er så, om der reelt er nogen grund til at gå tilbage fra Windows 7 til ældre versioner. Det afhænger af styresystemets stabilitet, kompatibilitet med ældre software og hardwarekravene, som skulle være mindre skrappe end under Vista.

Det menes at Microsoft vil tilbyde gratis opgraderinger til Windows 7 for alle dem, der køber en ny computer med Vista efter sommeren. Det skal forhindre, at pc-salget går helt i stå mens kunderne venter på Windows 7.

Microsoft vil angiveligt også tilbyde denne gratis Windows 7-opgradering til alle de pc-købere, der vælger at nedgradere deres Vista-maskine til XP. Dette er dog ikke officielt bekræftet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere