Artikel top billede

Forskere udvikler stærkere glas til mobiltelefoner

Danske forskere går i kamp mod flækkede mobiltelefon-displays.

Det kan blive en meget dyr fornøjelse hvis du taber din mobiltelefon på gulvet og glasset flækker. I værste fald er telefonen lige til skraldespanden. Nu er danske forskere gået sammen med den amerikanske glasgigant Corning om at forske i, hvordan glas til fladskærme og mobiltelefoner kan gøres stærkere.

Det er forskere fra Aalborg Universitets "Glasgruppe" under Institut for Kemi, Miljø og Bioteknologi, som sammen med Corning har undersøgt glasmaterialers opførsel. Forskerne har fokuseret på glassets hårdhed.

"De modeller, vi har udviklet, har stor betydning for glasindustrien, fordi de gør det muligt at designe et glasmateriale med forudbestemte egenskaber ved at ændre på sammensætningen uden først at skulle producere glasset. Hidtil har det været en enorm udfordring at kvantificere hvilke strukturer, der gør et glasmateriale hårdt. Men vi har sammen med Corning udviklet modeller til forudsigelse af egenskaberne ved glas ud fra en simpel analyse af glassets struktur," siger ph.d-studerende Morten Mattrup Smedskjær fra glasgruppen.

Glassets hårdhed er afgørende for, hvor let en mobiltelefonskærm bliver ridset, når den havner i samme lomme som et bundt nøgler – eller om skærmen flækker, hvis man taber telefonen. Forskerne har påvist, at hårdheden afhænger af antallet af restriktioner og frihedsgrader i glasmaterialets struktur. Jo flere restriktioner og komplekse konfigurationer der er, jo hårdere er glasset. Opdagelsen blev gjort ved at granske særlige natriumholdige borat glas-typer, som har en mere kompleks opbygning end almindeligt glas.

"Vi ændrede overfladesammensætningen i glasset, og derefter brugte vi vores ligning til at forudsige ændringen i hårdhed med stor succes," forklarer Morten Mattrup Smedskjær.

Foruden glassets hårdhed er der også forsket i glassets opførsel i flydende tilstand. Forskernes amerikanske partner Corning opfandt optiske fibre til internetkommunikation og leverer glas til skærme på mobiltelefoner, tablet-computere og andre elektroniske apparater.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel