Pengene fosser ud af Scribona i Danmark

Den børsnoterede, svenske IT-distributør Scribona tabte sidste år 47 millioner kroner i Danmark. Svenskerne har måttet sende 65 millioner kroner til landet og har lovet at støtte med yderligere kapital.

Nordens største distributør af IT-produkter, den børsnoterede svenske Scribona-koncern, er slemt på hælene i Danmark. Det kan man læse af årsregnskaberne for koncernens datterselskaber i Danmark.

Sidste år tabte Scribonas danske holdingselskab 47 millioner kroner. Hovedparten, 39 millioner kroner, stammer fra det største af selskaberne, Scribona Distribution, der leverer produkter til de danske IT-forhandlere. I 2000 var tabet i Scribona Distribution 33 millioner kroner.

Minus 71 millioner i egenkapital

Tabene i Scribona Distribution betyder, at egenkapitalen ved årsskiftet var negativ med 71 millioner kroner. Den kortfristede nettogæld var 80 millioner kroner.

Scribona Distribution A/S Årsregnskab
Millioner kroner20012000
Omsætning1.140,0718,1
Resultat af primær drift (EBIT)-31,3-35,4
Resultat før skat -39,1-38,9
Resultat-38,8-33,5
Egenkapital-71,0-32,3
Antal ansatte9372
Scribona Distribution skylder blandt andet 50 millioner kroner til Eterra Danmark. Pengene blev lånt i januar i år og skal betales tilbage senest 1. august, fremgår det af Eterra Danmarks årsregnskab.

Ifølge en kilde i Eterra Danmark regner man med at få pengene i løbet af juli men for at være på den sikre side har selskabet "tilbageholdt fordringer, der går den anden vej", som det udtrykkes.

En kapitalindsprøjtning på 65 millioner kroner i januar fra den svenske moderkoncern gav Scribona Distribution en smule luft, men pengene fosser fortsat ud af selskabet i samme takt som et mellemstort svensk vandfald. I de første seks måneder af i år har Scribona Distribution tabt 15 millioner kroner.

Rekonstruktionsplan

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Scribona i Danmark om, hvordan man vil løse de økonomiske problemer, men det fremgår af årsregnskabet, at ledelsen på en generalforsamling indenfor det næste halve år vil præsentere en rekonstruktionsplan.

Koncernledelsen i Sverige har desuden underskrevet en hensigtserklæring om at ville bakke op om sine danske aktiviteter økonomisk og finansielt, så der er umiddelbart ingen fare for konkurs.

Et andet Scribona-selskab i Danmark er Scribona Danmark, der handler med kontor og edbudstyr. Også her gav 2001 et solidt underskud på 27 millioner kroner, men trods underskuddet er der fortsat en pæn egenkapital på 48 millioner.

Scribona fusionerede sidste år med norske PC-Lan og har i dag 200 medarbejdere i Danmark, som er fordelt på fire datterselskaber. Scribona Distribution har 93 ansatte. Selskaberne ejes 100 procent af Scribona Holding Danmark, som ejes af Scribona AB i Sverige.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere