It-selskaber fyldt med løgn

Masser af medier grebet i grove usandheder.

Google kunne i dag fortælle, at selskabet er i gang med at ansætte personale, der skal bistå kunder med at udfylde søgefelterne på den meget udbredte internetsøgemaskine.

Selskabets jobbeskrivelse indeholder et link til en portrætvideo med en sådan Googleansat, en Michael Taylor, der fortæller, at han startede som stavekontrollør, hvor han skrev ”Mente du…” til brugere, der tydligvis stavede søgeord forkert. Senere blev han forfremmet til autocompleter, og fik til opgave fuldføre søge-sætninger med foreslåede ord og endelser.

Google har imidlertid fortalt noget, som ikke er sandt - historien er det pure opspind.

Samme løgnagtighed gør sig gældende med en anden udmelding fra søgemaskinefirmaet, nemlig at Gmail nu kan betjenes med tegn og fakter i den nye funktion Gmail Motion. I et link indrømer selskabet, at budskabet var falskt.

Også en lang række andre selskaber og mange medier har udspredt forkerte og misvisende oplysninger i dag.

TechCrunch meddelte, at musiktjenesten Spotify omsider åbner i USA – men til gengæld må lukke i Europa, mens Pirate Bay lige ud annoncerede, at torrenttjenesten har overtaget Ebay.

Herhjemme fortalte YouSee, at selskabet vil tilbyde sorthvid-tv med nedsat billedkvalitet til lave priser – selvom det slet ikke passede.

Og ifølge en pressemeddelelse havde lottoportalen Lotto24 store problemer, fordi en hacker havde pillet ved systemet, så samtlige 174.000 brugere fik udbetalt hovedgevinsten.

En lige så løgnagtig tone blev lagt for dagen hos Microsoft, der prøvede at bilde omverdenen ind, at man i samarbejde med DR ville ændre den næste X-Factor-konkurrence, så deltagerne ved hjælp af Microsofts spillekonsol ville kunne give auditions derhjemme.

It-fagforbundet Prosa fortalte, at man havde taget tidens trend til sig, og ligesom arbejdsgiveren CSC hyret billige indere: Prosa vil nemlig outsource sin igangværende strejke til 6000 indere, hed det.

Blandt it-medierne var der tydeligvis også store problemer med at holde sig til sandheden. Computerworld Online fortalte, at en dansk folkekirke tilbyder internet til kirkegængerne. Version2 prøve at bilde sine læsere ind, at brugerne af NemID kan få deres foto printet på nøglekortet, mens kanaltidsskriftet CRN i en svær ballancegang mellem sandt og falsk kunne berette, at it-grossisten Actebis fremover vil udvide forretningsområdet, så man ikke kun distribuerer servere og pc-dele, men også overskudsvarme fra it-producenternes serverparker. Hos flere af de pågældende firmaer forefindes der nemlig rigelige mængder af varm luft, hed det.

ComONs søstermagasin Gear prøvede at få læserne til at tro, at magasinet fremover vil erstatte letpåklædte kvinder på forsiden af bladet med mænd, mens magasinet Mobil meldte ud, at Nokia vil forsøge at finde ny inspiration ved at hyre Apple-grundlægeren Steve Wozniack.

Selv nærværende medie har været offer for dagens omsiggribende bølge af bedrag og søgen efter usandhed. En artikel om mobilselskabet Onfone, der angiveligt vil sælge fiberbredbånd i udkants-Danmark, og derfor erstatter Lars Bom-figuren med skuespilleren Ole Thestrup, viser sig nemlig ved nærmere granskning af være den rene og skære aprilsnar.
 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere