Dansk .eu-udbyder beskyldes for vildledning

Den danske udbyder af .eu-domæner, Web Solutions, beskyldes nu af andre udbydere for at være på dybt vand ved at udlove præregistreringer af .eu-domæner.

Tirsdag bekendtgjorde den danske domæneudbyder Web Solutions, at man var blevet akkrediteret som officiel udbyder af de kommende .eu-domæner, og at det allerede nu er muligt at præregistrere. Det er dog en stramning af begreberne, mener Jean-Jacques Wulff, der er skandinavisk udviklingschef for domæneudbyderen MarkMonitor.

»Der er stadig et stykke vej i processen omkring .eu-domæner, og der mangler stadig nogle fundamentale ting. Ingen kan sikre sig noget som helst, før registreringerne bliver sikret,« siger han til ComON.

Også hos en anden udbyder er man en smule skeptiske.

»Præregistrering er et lidt fejlagtigt ord. Det handler ganske enkelt om i-kø-sætning, der er flere elementer i det,« siger Nikolaj Nyholm, stifter af Speednames, til ComON.

Hos Web Solutions forsvarer man sig med, at man ikke kan garantere .eu-domæner 100 procent.

»Hvis du lægger billet ind på et .eu-domæne hos os, er du ikke mere sikker på at få det, end at du ved, at du er den eneste fra vores firmas side, der får muligheden for at søge på det domæne,« siger Allan Østergaard, der er EU domæne ansvarlig for Web Solutions til ComON.

Han forklarer, at hvis en anden søger på det samme domæne hos en anden udbyder, er det den, der kommer først til mølle, der får domænet. Samtidig starter udbydelsen af .eu-domænerne med en såkaldte sunrise-perioder, hvor det kun er varemærkeindehavere, der har ret til at få domæner. Det udelukker altså privatpersoner.

»Det er klart, at hvis der er nogen, der har et varemærke med det samme navn som det domæne, du ville have, og indehaveren af varemærket søger domænet under sunrise, så får vedkommende domænet,« siger Allan Østergaard.

I en pressemeddelelse nævner Web Solutions, at man senere på ugen vil åbne for bindende ansøgninger. Ordet »bindende« stiller man sig undrende overfor hos MarkMonitor.

»Det eneste, der kan menes med bindende ansøgninger er, at folk er nødt til at betale penge til ham, der er ikke nogen, der ved noget endnu, der er endnu ikke givet klar udmelding fra EURid (der administrerer .eu-domænerne, red.) om ret basale ting,« siger Jean-Jacques Wulff.

Allan Østergaard forklarer dog, at der er tale om et depositum.

»Vi tager et depositum, så man har ikke mistet nogle penge, hvis man ikke får et domæne. Vi har indført et depositum for at forhindre misbrug,« siger han og forklarer, at der har været enorm interesse for de nye domæner.

Den første sunrise-periode ventes at åbne i oktober. Herefter begynder anden sunrise-periode, hvor virksomheder hvis produkt ikke nødvendigvis er varemærkeregistreret, men som de kan bevise bruges af virksomheden, kan registrere domæner. Først herefter kommer fasen, hvor bunken af henvendelser fra privatpersoner tages frem. Allan Østergaard vurderer, at domænerne først kan tages i brug i februar eller marts 2006.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel