Danske e-conomic tordner frem i skyen

33.000 kunder blandt små og mellemstore virksomheder.

Cloud-bølgen har for alvor skaffet luft under vingerne for det lille danske ERP-firma e-conomic, der tilbyder online regnskabsstyring til små og mellemstore virksomheder.

E-conomic har på to år mere end fordoblet antallet af kunder og runder nu 33.333 tilsluttede virksomheder. Målet er 100.000 kunder i 2013.

En stor del af de 60-70 nye kunder om dagen kommer bl.a. fra Microsoft C5 og Navision, skriver selskabet i en pressemeddelelse.

”Samtidig begynder strategien på de udenlandske markeder at slå igennem. Ca. 25-30 procent af nystartede virksomheder starter op med e-conomic,” siger direktør Torben Frigaard Rasmussen.

En af hovedårsagerne til fremgangen hedder statsautoriserede revisorer. Mange revisorer er ifølge e-conomic blevet begejstrede for online regnskabsstyring.

”Online økonomistyring giver revisorerne helt nye samarbejdsmuligheder og optimerer revisorernes ressourcer. Vi samarbejder med ca. 3000 revisions- og administrationsvirksomheder, der kan rationalisere og effektivisere deres forretningsprocesser markant ved at bruge online bogføring. Mange af disse revisorer anbefaler os til deres kunder,” siger Torben Frigaard Rasmussen.

Ifølge Torben Frigaard er nystartede virksomheder i dag mere bevidste om, at der findes billigere og mere effektive løsninger. Som nystartet investerer man ikke længere i dyrt udstyr, når man for en lav månedlig ydelse kan få adgang til altid opdaterede regnskabsprogrammer.

E-conomic anvender en forretningsmodel, hvor en virksomhed betaler 152 kr. pr. bruger om måneden for adgang til alle grundlæggende funktioner.

”Derfor har finanskrisen også været god for os. Folk har forstået, at de ikke behøver bruge et sted mellem 5.000 og 25.000 kroner på at købe og tilpasse et ERP-system, når de i stedet kan leje det til en lav månedlig pris,” siger Torben Frigaard Rasmussen.

E-conomic løsningen er oversat og tilpasset til brug i ni lande - men har brugere i over 50 lande.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere