Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Microsofts køb af Navision godkendt

De britiske konkurrencemyndigheder har som de sidste besluttet at sige god for, at Microsoft køber Navision for 11 milliarder kroner. Dermed fik konkurrenten Sage ikke held til at bremse handlen.

Så skulle alt være på plads, så Microsofts køb af Navision kan gennemføres som planlagt, når købstilbuddet til aktionærerne udløber i dag.

De britiske konkurrencemyndigheder godkendte ifølge en meddelelse, som Microsoft har sendt til Københavns Fondsbørs, handlen i går klokken 16 dansk tid. Helt konkret har den britiske minister for handel og industri besluttet ikke at henvise transaktionen til den britiske konkurrence-kommission.

Allerede 11. juni besluttede den danske Konkurrencestyrelse ikke at henvise opkøbet til behandling i EU. Styrelsen mente ikke, at opkøbet skader konkurrencen på det danske marked for ERP-systemer, og det er i Danmark, at Navision har langt den højeste markedsandel.

Konkurrencestyrelsen oplyste i juni, at myndighederne i andre lande havde samme holdning til Navision-købet. Storbritannien var det sidste af de lande, som Microsoft selv har søgt godkendelse hos, til at godkende handlen.

Nederlag til konkurrent

Dermed står det klart, at den britiske Navision-konkurrent Sage Group ikke fik held til at forpurre handlen. Sage var ellers på rundtur til konkurrencemyndighederne i flere lande og EU for at vinde støtte til sit synspunkt om, at Microsofts dominans inden for styresystemer og kontorprogrammer giver virksomheden en unik mulighed for at bundle med Navisions ERP-produkter og dermed sætte sig på hele markedet.

Den danske Konkurrencestyrelse lovede at holde et vågent øje med, om det sker.

Microsoft betaler omkring 11 milliarder kroner for Navision. Aktionærerne kan selv vælge, om de vil have kontanter eller Microsoft-aktier i betaling. Dog skal Navision-stifterne, som tilsammen får 6,2 milliarder kroner, tage imod Microsoft-aktier. De danske skattemyndigheder har godkendt, at der ikke skal betales skat ved ombytning til aktier.

Microsofts køb er betinget af, at selskabet får mindst 90 procent af Navision-aktierne og derefter kan afnotere Navision fra fondsbørsen. Alt tyder på, at det sker, for alle de store aktionærer støtter opkøbet.


Vil du vide mere om Microsoft og Navision?
NewsScanner overvåger 300+ medier
Prøv gratis i 30 dage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere