Artikel top billede

Commodore 64 vender tilbage

Brødkassen er genfødt. Kultcomputeren ligner sig selv, men indmaden er helt aktuel.

Et amerikansk firma tager nu imod bestillinger for den nye C64x computer. Den nye maskine ligner den gamle Commodore 64 på en prik. Firmaet Commodore USA har opkøbt alle de nødvendige licenser og vil nu relancere den gamle brødkasse.

Der er tale om lidt af en ulv i fåreklæder. For computerens indre rummer helt moderne notebook-komponenter. Flere forskellige modeller kan forudbestilles nu.

Den billigste version har 2 GB hukommelse og 160 GB harddisk og den koster 595 dollar. Der er også en integreret kortlæser, USB-stik og DVD-drev.

Den helt dyre model til 895 dollar indeholder desuden WLAN, Bluetooth og Blu-ray-afspiller samt en harddisk på 1 TB.

Man kan også nøjes med at købe kabinettet samt tastatur og andre komponenter for 250 dollar, hvis man selv har lyst til at samle computeren.

Processoren er en dual-core Atom 525 med 1,8 Ghz, og Nvidia har leveret sin grafikchip ION2.

Det er enten muligt at køre med Commodores eget operativsystem, hvor der også er adgang til et mediecenter, eller installere Windows Vista eller Windows 7 på maskinen.

En emulator sørger for at alle de gamle C64-programmer kan køre på den genfødte brødkasse.

Commodore USA har også lanceret to helt nye computere, Commodore VIC-Pro og VIC-Slim, hvor man har forsøgt at overføre det klassiske design til det 21. århundrede. Den store model leveres med quad-core-processor.

Ligesom med C64 og Asus Eee Keyboard PC er hele computeren indbygget i tastaturet.

Som det næste vil Commodore USA relancere en Amiga-serie. Så vi kan godt begynde at drømme om en relancering af den klassiske og udødelige Amiga 500.

Rettighederne til Commodores gamle varemærker er blevet købt og solgt mange gange i de sidste 20 år. Foruden Commodore USA eksisterer der også et andet firma, Commodore Holding, der vil sælge Windows-baserede computere under dette navn.

Et hollandsk firma kaldet Commodore Gaming tilbyder de gamle spil som downloads til Wii og iPhone.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere