Antipirattraktaten ACTA vil ikke gøre en internetudbyder (ISP) som TDC til et piratpoliti, der skal være ansvarlig for, at kunderne ikke ulovligt deler musik, film og anden software på internettet.
Det viser et nyt læk af det seneste udkast, som de franske netaktivister fra La Quadrature du Net - der kæmper for retten til internetadgang - har offentliggjort, ifølge TDC.
Derfor er ACTA (Anti-Counterfeit Trade Agreement) ikke længere en umiddelbar trussel for Danmarks største internetudbyder og de andre teleselskaber, men teleselskabet ser dog alligevel med bekymring på kommende tiltag i Europa, der kan sætte teleselskaberne under pres fra rettighedshaverne som musikere og Hollywood.
Samtidig er flere internationale bloggere stadig bekymrede over dele af traktaten, som de mener er for vidtgående.
Stred mod dansk lov
Tidligere havde TDC med bekymring set på forslag i traktatudkastet, som blandt andet har arbejdet med løsninger, hvor ISP’er på eget initiativ skulle kappe kundernes internetforbindelse, hvis de gentagne gange piratkopierede, altså 3-strikes-modellen. Forslag i det seneste ACTA-udkast var direkte i strid med EU-ret og dansk lov, vurderede TDC over for ComON.
De kontroversielle metoder til bekæmpelse af netpirateri er tilsyneladende helt ude af billedet nu. I stedet for siger ACTA, at teleselskaberne skal fritages for eget ansvar for fildelingen, når deres transmission har automatisk karakter. Formulering er den samme som i EU’s e-handelssdirektiv. Teleudbyderne er dog kun fritaget for ansvar, medmindre national lovgivning siger noget andet.
”I nogle af de tidligere udgaver så det ud til, at ISP'erne kun kunne være på den sikre side, hvis de gjorde noget selv, eksempelvis afbryde forbindelsen eller overvåge internettrafikken. Som det ser ud nu, skal der faktisk have været en eller form for myndighed ind over,” siger Allan Bartroff, seniorkonsulent og lobbyist for TDC.
Dermed ser ACTA ud til på dette område at være i tråd med den gældende EU-lovgivning, EU acquis, som EU-Kommissionen tidligere over for ComON har hævdet. Påstanden har embedsmændene dog ikke kunne fremlægge bevis for, eftersom USA modsatte sig, at traktatudkastet blev offentliggjort, så almindelige borgere – og journalister - kunne se det.
Ros til aktivister
TDC’s lobbyist er dog ikke helt tilfreds med formuleringen om, at internetudbyderne skal have en ”legally sufficient response” over for piraterne – altså leve op til et lovkrav om indgreb.
”Det er en formulering, der imødekommer rettighedshaverne. Det behøver ikke være en domstol, som griber ind over for netpirater ,” siger han.
Med ACTA er der fortsat skabt rum for, at EU-landene kan indføre 3-strikes, akkurat som de har gjort i Frankrig med Hadopi-loven, og som Storbritannien har lagt i støbeskeen til med deres Digital Economy Bill - populært kaldet Mandy Bill.
Allan Bartroff er overbevist om, at netaktivisterne kan klappe sig selv på skulderen for, at ACTA ikke er gået så vidt, som mange har frygtet.
”Jeg vil gerne rose alle de aktivister, som har været i gang med at lægge pres på politikerne, især i Europa-Parlamentet,” siger Allan Bartroff.
Presset har ”skærpet EU-Kommissionen”, mener lobbyisten. Kommissionens Luc Devigne har været unionens leder af forhandlingerne, men EU-Parlamentet skal i sidste ende godkende ACTA, og det har fået embedsmændene til at frygte de folkevalgte, vurderer TDC-konsulenten.
”Der er ingen tvivl om, at kommissionen har respekt for EU-Parlamentet,” siger han.
Læk fra EU-Parlamentet?
Alt tyder på, at det nye læk er sivet ud af EU-Parlamentets korridorer. Ifølge ComON’s kilder i Bruxelles har de folkevalgte politikere kunnet skrive til EU-Kommissionen for at få traktatudkastet udleveret. Få dage efter to orienteringsmøder i to af parlamentets udvalg, røg lækket ud på internettet.
Selv om ACTA ikke stiller nye krav til internetudbyderne, er TDC alligevel bekymret for fremtiden. Rettighedshaverne presser politikerne for at få dem til at tildele ISP’erne en rolle som piratpoliti, siger han.
”Det er et slagsmål for internetudbyderne at forhindre, at de pålægges udgifter og forpligtelser. Hvor den lander henne er ikke til at sige, men jeg kan godt forestille mig, at ISP’erne får pålægt et større ansvar,” vurdere Allan Bartroff.
Han peger på, at der er flere slagsmarker i Europa.
Nye slagmarker
På de hjemlige breddegrader har Kulturministeriet en arbejdsgruppe – populært kaldet Antipiratudvalget – som senere i år skal komme med forslag til, hvordan Danmark kan forhindre ulovlig fildeling. Allan Bartroff er overbevist om, at det ender med, at en eller anden for organ eller nævn skal sende advarselsbreve ud til fildelere.
Han tror ikke blot, at rettighedshaverne med de nye breve vil gå efter de store fisk, som ellers har været Antipiratgruppens seneste strategi.
”Jeg har på fornemmelsen, at de vil fiske med et ret solidt bundgarnstrawl efter alt, hvad der rører sig,” vurderer han.
Teleindustrien – og Allan Bartroff - finder det afgørende, at det er en offentlig myndighed, som sender advarselsbrevene ud.
”De har kun IP-adresser på fildelere og skal have de konkrete adresser hos os, og vi vil helst give dem til en offentlig myndighed,” siger Allan Bartroff.
Åbne direktiv
Også på europæisk plan åbner der sig nye slagsmarker i kampen mellem rettighedshavere på den ene side og ISP’er og netaktivister på den anden side.
Næste år vil EU-Kommissionen komme med et forslag til en revision af IPRED-direktivet, som handler om beskyttelse af intellektuelle rettigheder – som altså også gælder piratkopiering.
Selv om EU-Parlamentet har en del politikere – blandt andet hos De Grønne og De Liberale, der står fast på borgerrettigheder og retten til adgang til internettet, så er Allan Bartroff stadig bekymret for, at nogle grupper i EU-Parlamentet vil være tilbøjelige til at efterkomme rettighedshavernes ønske om at gøre teleselskaber til piratpoliti.
”Der er jo også nogle store grupper, som i virkeligheden er meget velvilligt indstillede over for rettighedshaverne,” vurderer Allan Bartroff.
Han påpeger, at parlamentets retsudvalg for lidt over en måned siden stemte for en betænkning, som den kristendemokratiske, franske Marielle Gallo havde skrevet, og som ifølge netaktivister var velvilligt indstillet over for rettighedshaverne.
Samtidig kan det være, at EU beslutter sig for at åbne for en revision af e-handelsdirektivet, som ellers fritager internetudbyderne for ansvar for indholdet af materiale på internettet, når internetudbydernes aktiviteter udelukkende er af teknisk, automatisk og passiv karakter. Allan Bartroff frygter, at der kan blive ændret i den formulering og ønsker derfor ikke at få direktivet åbnet.
”Nogle vil gerne åbne direktivet. Andre i kommissionen vil ikke, fordi de er bange for, hvad der vil ske,” siger han.
Teleselskabernes forpligtelser er ikke de eneste kontroversielle emner, som har omgærdet ACTA.
Netaktivister har frygtet, at ACTA ikke blot skulle ramme de store fisk, men også almindelige borgere, som måske blot har hentet få sange eller film på nettet.
International bekymring
ACTA siger, at landene skal indføre både bøde- og fængselsstraf for overtrædelser af andres copyright. En jura-underviser ved et australsk universitet, Kimberlee Weatherall, har i et blogindlæg analyseret det nye læk. Hvor traktatudkastet tidligere ville ramme almindelige fildelere, så behøver de nationale myndigheder ikke kriminalisere dem på grund af ACTA. Traktaten kommer kun til at ramme folk, der direkte eller indirekte tjener penge på piratkopiering, altså kommercielle brud, skriver hun.
Til gengæld kan den nuværende ACTA-formulering ramme mange forskellige overtrædelser. Det kan både være spekulation i piratkopiering og en virksomhed, som har brugt en software uden at have licensen i orden. Kimberlee Weatherall påpeger derfor, at ACTA kan ramme virksomheder, som ellers havde handlet i god tro.
Hun pointerer ligesom TDC, at forslaget om 3-strikes eller noget lignende er væk fra traktaten. Til gengæld foreslår japanerne, at landene skal arbejde på at skabe et gensidigt forhold mellem ISP’er og rettighedshavere. Men det er ikke et krav, blot retorik, påpeger Kimberlee Weatherall.
Japans forslag ærgrer TDC's Allan Bartroff.
"Det er igen et forsøg på at skubbe varetagelse af rettighedshavernes interesser over på industrien og dermed involvere ISP'erne," siger han.
En anden jurablogger, Andres Guadamuz, fra University of Edinbourg, er bekymret for en formulering om, at rettighedshavere skal kunne kræve påbud mod 3. parter - altså ISP'er. Fra hans synspunkt kan det være i strid mod den nuværende britiske lovgivning, som kun kan give internetudbydere påbud, hvis de er vidende om et brud på ophavsret.
"Det giver gåsehud på speed," siger jura-bloggeren i et blogindlæg om ACTA-forslaget.
Landene bag ACTA vurderede efter de seneste forhandlinger i schweiziske Luzern, at ACTA vil være forhandlet på plads en gang i året. Allan Bartroffs vurdering er, at landene er så langt fremme i forhandlingerne, at deres målsætning kommer til at holde stik.
Interesserede læsere kan selv tage et kig på traktatudkastet. Når teksten står som almindelig skrift, er den fastlagt. Hvis der er [klammer] rundt om en tekst, er det et forslag fra et af landene, som er med til at for forhandle teksten på plads. Det er angivet med initialer, hvilket land der står bag et forslag til en formulering. Formuleringerne om reglerne for ISP’ernes fritagelse for ansvar – safe harbour – står i sektion 4, der begynder på side 18.
