DF: Kopiloven skal først ændres om 30 år

Dansk Folkepartis kulturordfører Louise Frevert er ikke parat til at ændre ophavsretsloven før om mange år. Udmeldingen kommer efter Piratgruppens angreb på ophavsretten.

Selvom ophavsretten er vanskelig at opretholde i et digitalt samfund, skal loven ikke laves om lige med det samme. Gulvtæppet ville blive revet væk under kunstnerne, som også på længere sigt har krav på beskyttelse. Det mener kulturordfører for Dansk Folkeparti Louise Frevert.

»Kunstnerne har i mange år været vant til at modtage vederlag fra Koda/Gramex og den ordning kan man ikke bare fjerne,« siger Louise Frevert til IT-avisen ComON.

Den udmelding kommer efter Piratgruppen i dag gik til angreb på ophavsretsloven, som de mener hører et analogt samfund til og derfor med tiden vil gøre Danmark til et teknologisk u-land. De mener ikke, det er muligt at forhindre fildeling af film og musik via internettet.

Ikke flere regler nu
Dansk Folkeparti mener også, at loven bør laves om, men at det ikke er nødvendigt før om mange år, når digitalisering af medierne er mere udbredt og de er tilgængelige for alle.

»I fremtiden skal der andre tiltag til for at opretholde ophavsretsloven. Men det er først om måske 30 år. Ophavsretsloven er god nok i den nuværende situation, og vi vil ikke være med til at lave flere regler på nuværende tidspunkt,« siger Louise Frevert.

Hun understreger, at ophavsretten ikke blot er et spørgsmål om, hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt:

»I sidste ende er det udlagt til den enkeltes samvittighed, om man synes kunstnerne har krav på kompensation,« siger Louise Frevert.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere